Disney+ er klar med nyt studie og team til deres Europa og Conference League dækning
Disney+ i Danmark melder at ESPN Matchcenter-formatet bliver omdrejningspunkt for Disney+’s eksklusive live-streaming af sæson 2025-2026 i UEFA Europa League og UEFA Conference League.
ESPN Matchcenter vil dække de største opgør med optakt, analyser og interviews efter kampen.
I et separat stream på Disney+ kan fans blive hos ESPN Matchcenter under kampene for at følge live-højdepunkter fra de øvrige opgør. Dette stream vil også være tilgængeligt gennem mediepartneren bold.dk.
ESPN Matchcenter-studiets vært bliver Zak Egholm, der sammen med eksperterne Emil Berggreen og Jannick Liburd ser frem til at levere skarpe analyser og engagerende debatter. Uden for studiet bliver lineuppet mindst lige så stærkt med Jonas Schwartz og Peter Piil side om side med Mikkel Bischoff, Christian Poulsen og Flemming Povlsen, der leverer dansk kommentering til alle FC Midtjyllands europæiske kampe, mens Amanda Bodenhoff vil rapportere direkte fra stadion.
Hans van Rijn, SVP og Country Manager, The Walt Disney Company Nordic & Baltic, udtaler: “Live-fodbold på Disney+ har vist sig at have stor værdi for os. Seerne har taget rigtig godt imod Europa League og Conference League siden vi begyndte sidste efterår, og jeg er oprigtigt taknemmelig for det fantastiske arbejde, som hele vores team – både foran og bag kameraet – har leveret for at gøre sæsonen til en succes. I år udvikler vi vores innovative ESPN Matchcenter-format ved at bringe studieteamet ud til et bredere publikum med deres velkendte dedikation, engagement, indsigt og underholdende samtaler. Samtidig sikrer vi, at magien ved europæisk fodbold bliver endnu mere tilgængelig for fans gennem vores fortsatte samarbejde med bold.dk.”
Disney+ i Danmark viser samtlige af UEFA Europa League og UEFA Conference Leagues 342 kampe og 72 klubber, der konkurrerer i både gruppespil og knock-out-faser fordelt over 19 spillerunder i alt. Disney+ bliver desuden hjemsted for UEFA Women’s Champions League fra sæsonen 2025/26 som det eneste sted, hvor fans kan se alle 75 livekampe i turneringen. Alle livekampe og tilknyttede programmer er tilgængelige for danske Disney+-abonnenter og inkluderet i abonnementet.
I 2024/25 sæsonen havde Disney+ Thomas Skov som vært, men han synes altså ikke til at være en del af dækningen i den kommende sæson ud fra Disney+ pressemeddelelse.
Europa League kampe på Disney+
Se guide til Europa League her
Conference League kampe på Disney+
De første kampe
Se guide til Conference League her
Se Sport billigt
Vælg dine 4 favorit sportskanaler og spar 50 kr. i 6 måneder – kun 294,-/md.
Reklame-link



