Discovery+ er nu lukket
Discovery+ er nu lukket som streamingtjeneste i Danmark. 9. december 2024 var den sidste dag med discovery+ i Danmark.
Lukningen kommer lidt over et halvt år efter afløseren Max startede. Det alt sammen med baggrund i at Warner Bros. og Discovery fusionerede og ville lave én samlet streamingtjeneste i stedet for både HBO Max og Discovery+.
Hvis du har abonneret på discovery+ via discoveryplus.com, sker følgende:
Dit discovery+-abonnement udløber.
Dine discovery+ kontooplysninger flyttes til Max.
Årsabonnenter: Dit discovery+-abonnement udløber 9. december 2024. Når discovery+-tjenesten er lukket, modtager du refusion til den oprindelige betalingsmetode for den resterende tid af dit abonnement.
Discovery+ indhold mangler på Max
Mange kunder er allerede fulgt med over på Max fra Discovery+, men der er nogle, der har holdt fast i Discovery+, også fordi ikke alt indhold på Discovery+ har været at finde på Max. Mange spørger nok, om alt indhold der kunne streames på Discovery+, så også bliver at finde på Max.
Lad os starte med de gode nyheder. Størstedelen af indholdet der er at finde på Discovery+, men endnu ikke på Max, skulle flytte ind nu når Discovery+ er lukket ned. Der var ifølge vores oplysninger en del indhold, der ikke var på Max, da det ville kræve, at der betales dobbelt rettighedspenge.
Men så til de dårlige nyheder. Der kan være titler, hvor rettighederne kun gælder visning på Discovery+, disse titler kan således ikke bare flyttes over på Max. Vi har ikke nogen konkrete oplysninger om titler, så om lige netop din Discovery+ favorit fortsat kan ses på Max, kan vi desværre ikke svare på.