Det er på vej i efteråret 2019 på HBO Nordic
HBO Nordic kickstarter et stærkt efterår med den første originale norske HBO-serie, Beforeigners, der har premiere med et dobbelt-afsnit den 21. august.
Siden følger en række prominente titler, blandt andet den tredje og sidste sæson af David Simons The Deuce, sjette og sidste sæson af den anmelderroste komedieserie Silicon Valley, Damon Lindelofs take på den ikoniske grafiske roman, Watchmen, Helen Mirren for fuld udblæsning i miniserien Cathrine the Great og den helt nye fantasy-dramaserie His Dark Materials, baseret på Philip Pullmans bestseller af samme navn.
BEFOREIGNERS
Premiere 21. august.
HBO Nordics første norske serie har Nicolai Cleve Broch (Max Manus) og Krista Kosonen (Blade Runner 2049) i de bærende roller. De
t er Anne Bjørnstad og Eilif Skodvin (Lilyhammar), der har skabt serien, og Jens Lien (Den brysomme mannen) har instrueret alle seks episoder. Et sælsomt lysfænomen indtræffer over hele kloden. Kraftige lysglimt forekommer i havet, hvorefter forhistoriske mennesker pludselig dukker op. De kommer fra tre forskellige tidsaldre: Stenalderen, Vikingetiden og slutningen af 1800-tallet. Ingen forstår, hvordan det kan lade sig gøre, og folkene fra fortiden – kaldet ”beforeigners” – har ingen erindring om, hvordan de er endt der.
https://www.youtube.com/watch?v=711kylL2jjA
THE DEUCE
Tredje og sidste sæson får premiere 10. september.
The Deuce er skabt af HBO-veteranen David Simon (The Wire) og George Pelecanos. Serien handler om pornoindustriens fødsel og udvikling i New York fra starten af 70’erne og frem til midten af 80’erne. I starten af tredje sæson er vi nået til 1985, hvor VHS-bånd vinder frem og bliver den primære produktions- og distributionsform inden for pornobranchen. Samtidig bryder AIDS-epidemien ud, hvilket får voldsomme konsekvenser for industrien. James Franco og Maggie Gyllenhaal står også i denne sæson i spidsen for det stærke cast, der tæller adskillige skuespillere fra flere andre af David Simons HBO-serier.
https://www.youtube.com/watch?v=H3dRarfihaw
SILICON VALLEY
Sjette og sidste sæson får premiere 28. oktober.
Emmy-vinderen Silicon Valley er tilbage med sjette og sidste sæson. Serien giver et humoristisk indblik i IT-verdenen og den guldalder, branchen befinder sig i. En branche, hvor det ofte er dem, der har de bedste forudsætninger for at få succes, der ikke kan finde ud af at håndtere den. På rollelisten finder man Thomas Middleditch, Zach Woods, Kumail Nanjiani, Martin Starr, Josh Brener, Amanda Crew, Matt Ross, Suzanne Cryer og Jimmy O. Yang. Serien er skabt af Mike Judge, Alan Berg, John Altschuler og Dave Krinsky.
https://www.youtube.com/watch?v=DYylBqu2PXc&t=1s
Watchmen
Premiere i oktober.
Den nye HBO-dramaserie er skrevet og produceret af Damon Lindelof (Lost, The Leftovers). Serien omfavner nostalgien fra den banebrydende grafiske roman af samme navn, men fortæller på sin egen måde en ny, skelsættende historie. En historie, hvor maskerede selvtægtsmænd bliver betragtet som lovløse. Oscar-vinderen Regina King spiller hovedrollen som Angela Abar, der bærer to slags masker i serien – en som chef-efterforsker ved Tulsas politi og en som hustru og mor til tre. Blandt de øvrige medvirkende finder man Oscar-vinderen Jeremy Irons, der spiller en aldrende rigmand på et gigantisk gods og Golden Globe-vinderen Don Johnson, der spiller politichefen Judd Crawford. Nicole Kassell har instrueret seriens pilot-afsnit.
https://www.youtube.com/watch?v=Dw6JAIRoS_E
Cathrine the Great
Premiere i efteråret.
Den nye miniserie, der er en co-produktion mellem HBO og SKY, udspiller sig midt i en turbulent tid ved det russiske hof, hvor kejserinden Cathrine the Great (Katharina den Store) besad den ubestridte magt over landet i næsten et halvt århundrede. Helen Mirren spiller den altoverskyggende hovedrolle som Cathrine, og serien følger hende i de sidste år af hendes regeringsperiode – en periode, hvor hun blandt andet havde en lidenskabelig affære med Grigory Potemkin (Jason Clarke). Midt i skandaler, intriger og enorme konflikter udvikler de et unikt og hengivent forhold, der er med til at overvinde deres modstandere. Sammen blev de en slags arkitekter bag det moderne Rusland.
His Dark Materials
Premiere i efteråret.
Ny HBO-serie baseret på Philip Pullmans berømte fantasy-trilogi af samme navn. Serien foregår i et fantasiunivers og følger den unge, modige pige Lyra (Dafne Keen), der drager ud på en farefuld rejse for at finde sin bedste ven, der er blevet kidnappet. Rejsen får hende hvirvlet ind i et større og ildevarslende plot, der involverer en masse forsvundne børn og et mystisk “støv-fænomen”. Foruden stjerneskuddet Daphne Keen medvirker også Ruth Wilson (The Affair) som Mrs. Coulter, Lin-Manuel Miranda (Hamilton) som Lee Scoresby, James McAvoy (Atonement) som Lord Asriel og Clarke Peters (The Wire) som The Master of Jordan College.
https://www.youtube.com/watch?v=5HTodMbz0jw
Andre højdepunkter i efteråret
Mrs. Fletcher – Ny HBO-komedieserie med Kathryn Hahn får premiere 28. oktober.
Very Ralph – HBO-dokumentar om Ralph Lauren med premiere 13. november.
Britannia – Anden sæson af fantasy-dramaet med Nikolaj Lie Kaas får premiere i efteråret.
Kidding – Anden sæson af det anmelderoste komediedrama med Jim Carrey får premiere i efteråret.
Vikings – Sjette og sidste sæson af hitserien med danske Alex Høgh Andersen og Marco Ilsø får premiere i efteråret.