DAZN – Sportens Netflix tjeneste
DAZN, der udtales som Da Zone, er navnet på en sportsstreamingtjeneste, der pt. er tilgængelig i 5 lande verden over. Det er Tyskland, Østrig, Schweiz, Japan og senest i Canada. Det er en tjeneste, der synes at være på fremmarch, så vi synes den er en omtale værd, også selv om du ikke kan se den pt. i Danmark.
DAZN betegnes som sportens Netflix, fordi det tjenestens mål at samle en masse sport til en fast månedspris. Som så ofte med sportsrettigheder, så er udvalget dog meget forskelligt fra land også hos DAZN.
I Tyskland, hvor DAZN har været aktiv siden august 2016, får kunderne adgang til: Premier League, spansk La Liga, italiensk Serie A og fransk Ligue 1 fodbold samt Bundesliga højdepunkter. Desuden er NFL, NBA, NHL og Major League Baseball også blandt rettighederne. Du kan se en aktuel oversigt over live fodbold på den tyske DAZN her
Prisen for dette er 9,99 Euro/ måned, altså noget billigere end den største danske sportstjeneste Viaplay Premium Reklame-link
Fra 2018 får tjenesten i Tyskland også Champions League og Europa League rettigheder, det er jo en væsentlig rettighed, så man må sige, at DAZN har nogle muskler på rettighedsfronten til at konkurrere med de eksisterende udbydere på markedet. Så det skal blive interessant at se, hvordan tjenesten udvikler sig og udvider i de kommende år.
Er du nysgerrig på hvad tjenesten tilbyder i Canada, så kan du læse mere her. I Canada koster tjenesten CAD 20 pr. måned eller CAD 150 for et år.
Tror du på en global sportsstreamingtjeneste, der kan blive sportens Netflix?