DAZN har budt på Superliga rettighederne
Den i Danmark forholdsvis ukendte sports streamingtjeneste er med blandt byderne på Superliga rettighederne. Det melder EkstraBladet.
Mens TV 2 og Viaplay er favoritterne, så er det altså lidt overraskende DAZN der også har valgt at byde med. Mens DAZN ikke har ret mange rettigheder i Danmark, så har forholdsvis store fodboldrettigheder i blandt andet Tyskland, Spanien, Østrig, Italien, Canada, USA og Japan. DAZN startede i Danmark til en pris på 13,- / måned primært med boksning. Siden er der kommet lidt flere rettigheder til, og prisen er nu 99,- / måned eller 349,- for et år. Skulle DAZN ende op med Superliga, så kommer der naturligvis nok en væsentlig prisstigning igen.
Umiddelbart må det dog nok vurderes at Viaplay og TV 2 umiddelbart virker som de mest oplagte bydere. EkstraBladet spekulerer i at de sikrer deler kampene fra hver spillerunde, hvor de på skift vil være førstevælger til rundens mest attraktive kamp.
Det kunne betyde at TV 2 den ene uge får første-, tredje- og femtevalget, mens Viaplay sender andet-, fjerde- og sjettevalget. Og ugen efter bytter de rundt.
Hvis dette ender med at blive udfaldet af rettighedskampen, så vil Superliga fans altså skulle have Viaplay Total og TV 2 Play Favorit og Sport for at følge sit favorithold i Superligaen via streaming.