Danske serier på TV 2 PLAY – Nye afsnit hver søndag. Hele året
TV 2 PLAY’s 600.000 abonnementer får nu ny dansk fiktion på TV 2 Play hver søndag året rundt.
Danske serier på TV 2 PLAY – Nye afsnit hver søndag. Hele året. Sådan lyder budskabet fra TV 2’s nye strategisk tiltag. Det nye tiltag kommer i forlængelse af, at TV 2 i december offentliggjorde, at medievirksomheden i 2020 og de følgende år lægger cirka 20 procent oven i investeringen i dansk fiktion.
For relativt få år siden sendte TV 2 kun én serie om året samt en julekalender hvert andet år. I de seneste år har TV 2 øget fiktionsudbuddet betragteligt, så der nu sendes flere danske serier på både hovedkanalen, TV 2 CHARLIE, TV 2 ZULU og TV 2 PLAY.
Senere på foråret, sommeren og efteråret vil søndag være TV 2 PLAY-premieredag for nye serier som ’Efterforskningen’, Avaz-brødrenes ’Alfa’ (der tidligere havde arbejdstitlen ’Grow’) og unikke TV 2 PLAY-serier samt nye sæsoner af ’Rita’, ’Sygeplejeskolen’ og ’Minkavlerne’.
Alle de største aktører på streamingmarkedet investerer massivt i fiktion, som er tjenesternes stærkeste kort. TV 2 PLAY er det sted, hvor man kan se samtlige af vores serier og afsnit – nu altså med fast premieredag på nye afsnit hver søndag, uanset hvornår en serie sendes på de lineære kanaler. Hos TV 2 ønsker vi at give vores mange brugere en god vane med at se ny, dansk fiktion hver søndag i 52 uger om året. Vi tror, at dette ikke alene vil være et godt tilbud, men også et vigtigt og stærkt konkurrenceparameter for TV 2 PLAY, siger TV 2s programdirektør, Lotte Lindegaard, og fortsætter:
– Vi er midt i en afgørende digital transformation, hvor vi accelerer udviklingen på TV 2 PLAY. Det er baggrunden for, at vi øger investeringerne i dansk fiktion, som er en genre, der klarer sig godt på vores traditionelle kanaler og også i høj grad leverer varen på TV 2 PLAY.
Følg med i de danske seriepremiere generelt i vores artikel Hvornår har de nye danske tv-serier premiere?