TV-Nyt

Dansk Melodi Grand Prix 2020 uden publikum

Melodi Grand Prix afholdes i Royal Arena i København i morgen, lørdag, men det bliver en noget anden oplevelse end normalt. Det bliver helt uden publikum.

Op imod 10.000 danskere har købt billet til den store musikfest, men med de nye anbefalinger om aflysning af arrangementer med mere end 1000 deltagere, så får de nu slet ikke lov til at blive lukket ind i arenaen og opleve de ti deltagere på scenen.

– På baggrund af statsministerens opfordring har vi truffet den beslutning at gennemføre Melodi Grand Prix uden publikum, lyder det fra talsmand Gustav Lützhøft.

– Vi kommer til at lave det som en stor tv-produktion, som vi stadig kan samles om hjemme i stuerne, men det bliver altså et show uden publikum i salen, fortsætter han.

Kilde: DR

I samme kategori

Back to top button