Christian Thrane bliver CEO pr. 1. januar 2025 hos Nuuday
Christian Thrane udnævnes til CEO for Nuuday, hvor han skal stå i spidsen for den næste fase af virksomhedens transformation til et af Europas førende teleselskaber. Christian har solid erfaring med at drive store digitale transformationer og har i de seneste ca. 25 år arbejdet for bl.a. BT Group, Telenor og IBM. YouSee hører som bekendt under Nuuday.
Christian Thrane kommer fra BT Consumer, hvor han i dag er Managing Director of Marketing og han bringer både dansk og international telekommunikationserfaring med sig til Nuuday.
”Christian en erfaren leder, der har skabt stærke kommercielle resultater og i løbet af sin karriere drevet markante transformationer. For mig er Christian den helt rette til at drive den næste fase af Nuudays transformation”, siger Nuudays bestyrelsesformand Mike Parton.
“Efter næsten 15 år i udlandet er jeg utrolig glad for at vende hjem til Danmark og lede Nuudays ambitiøse transformation. Jeg ser frem til at arbejde sammen med bestyrelsen og det stærke team hos Nuuday om at forme den næste fase af transformationen og levere værdi til vores kunder og øvrige interessenter”, siger Christian Thrane.
Efter 3,5 år i spidsen for Nuuday træder Jon James tilbage som CEO ved årets udgang for at vende tilbage til Storbritannien med sin familie. Under Jons ledelse har Nuuday iværksat en radikal transformation, der omfatter en helt ny IT-platform, massive forbedringer af kundeoplevelsen og betydelige innovative produktlanceringer – hvilket har medført en klar forbedring af virksomhedens kommercielle performance og finansielle resultater.
“Vi ansatte Jon for at igangsætte og skabe radikale forandringer i Nuuday. Det har han gjort med stor succes – uanset om det måles i kundetilfredshed, innovationshastighed, teknologiforandring eller finansielle resultater. Vi har altid vidst, at en anden CEO skal føre Nuuday ind i den næste fase, og det rette tidspunkt for både Jon og Nuuday er, når dette kalenderår slutter. Vi er glade for at kunne udnævne Christian Thrane til CEO med virkning fra 1. januar 2025″, siger Mike Parton.
“Det har været et privilegium at lede det enestående team hos Nuuday i en af de mest radikale og hurtige transformationer af noget europæisk teleselskab. Jeg er utrolig stolt af den transformation, vi har leveret sammen, og jeg ser frem til at fortsætte vores arbejde indtil min afgang ved udgangen af året. Vi har skabt en positiv energi i virksomheden, og jeg er sikker på, at Christian og Nuuday-teamet vil få lige så stor succes i den næste fase”, siger Jon James.