TV-Nyt

CANAL9 sætter seerrekord med VM-semifinale

feature canal9Tirsdagens semifinale mellem Uruguay og Holland sikrede Canal 9 en seerrekord. Kampens første halvleg blev set af 246.000, mens hele 363.000 fulgte 2. halvleg. Det giver en suveræn seerrekord på CANAL9 – med mere end 304.000 til hele kampen.

Sportschef på CANAL9, Anders Bay, udtrykker stor glæde over de fine seertal:

”Vi er selvsagt meget tilfredse med seertallene – og VM blev det gennembrud som vi havde håbet på. Tallene beviser, at vi har håndteret den fornemme tv-rettighed på sådan måde, at folk har fået et godt produkt hjemme i stuerne. Med det høje seertal slår vi TV2 Sports seerrekord. En kanal, der modsat os, har mere end tre år på bagen. Vi slår også suverænt årets Champions League-finale på 3+. Det må siges at være godkendt. Vi er godt klar over, at vi endnu ikke er verdensmestre på CANAL9, men det har vi ambitioner om at blive.

VM på CANAL9 har været en affyringsrampe og har forhåbentlig åbnet seernes øjne for, hvordan vi på en seriøs men underholdende måde dækker sporten. Det har bestemt givet os blod på tanden i forhold til store nyindkøbte rettigheder som to EM-kvalifikationskampe med landsholdet i 2011 samt selve EM-slutrunden i 2012.  Med et veloverstået VM føler vi os godt styrket til efteråret, hvor vi igen stræber efter at give seerne den bedste dækning af Superligaen. Derudover er det en ekstra appelsin i turbanen, at Michael Laudrup er tilbage i La Liga. Vi udvider vores dækning af den spanske liga, hvor vi til denne sæson også vil have studieprogrammer således, at CANAL9s seere er sikret den bedste dækning af både Messi, Ronaldo og Laudrups bedrifter i Spanien”, slutter Anders Bay.

Kilde: Canal9 presse

cshow

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard