Branche-Nyt
Kæmpe underskud hos CANAL+/C More
Canal+ skifter snart navn til C More, og mon ikke TV4 gruppen, der ejer 65%, også håber at det kan signalere et skift i økonomien hos betalings-tv tjenesten.
Canal+ er nemlig et dyrt bekendtskab pt. Omsætningen er faldet fra 2,3 milliarder SEK til lige over 2 milliarder SEK og man er gået fra et negativt resultat på 23 millioner SEK i 2010 til et minus på hele 295 millioner SEK.
Værst er det gået i Norge, men også Sverige er med til at præge det negative resultat. Ikke mindst tabet af Premier League fodbold har ramt Canal+ hårdt specielt i Norge.
Det er ikke lykkedes den svenske branchetjeneste Resumé at indhente en kommentar fra Canal+ chef Johan Kleberg.
Kilde: Resumé



