Canal Digital indfører HDCP kryptering
Den 15 marts udsendte Canal Digital en ny software til parabokunder med HDTV-boxen med harddisk. Opdateringen ændrer softwareversionen til v0.8.0_H. Softwaren indebærer indførsel af krypteringsstandarden HDCP.
Ud over at indføre HDCP, korrigerer denne opdatering af softwaren til HDTV-boxen intet andet. Det vil sige, at al funktionalitet er som før opdateringen, og der er ikke tale om yderligere fejlrettelser i forhold til seneste opdatering d. 22. februar.
Er din HDTV-box koblet til parabolen med 2 kabler, behøver du ikke foretage dig noget.Boxen klarer selv opdateringen.
Er din HDTV-box koblet til parabolen med blot 1 kabel, skal du manuelt hente opdateringen således:Tryk “MENU” på fjernbetjeningen, vælg “SETUP”/”Modtagerindstillinger” og så “New software search”.
Hvad er HDCP?
– HDCP er en kryptering af HDMI forbindelsen mellem boxen og dit tv.
Hvorfor lanceres HDCP?
-Flere tv-kanaler på Canal Digitals platform forlanger bedre sikkerhed for distribution af digitale signaler fra box til tv. Canal Digital har også brug for HDCP for at kunne lancere nye kanaler og tjenester.
Hvordan vil det påvirker dig som kunde?
-Hvis krypteringen mellem tv og box ikke kan etableres, er det ikke muligt at benytte boxen – hverken tv-kanaler eller VoD.
Hvad gør jeg hvis det ikke virker?
-Hvis du ikke får billede på, er det givetvis fordi dit tv ikke kan håndtere HDCP. Du bør derfor kontakte den forhandler, hvor du har købt dit tv, eller evt. tv-producenten for at få mere information. Det kan være, der er ny firmware til dit tv tilgængelig – evt. via producentens egen hjemmeside.
Hvis du er berørt, kan du altid få signal og billede til dit tv ved at tilslutte et SCART kabel mellem box og tv. BEMÆRK – med SCART-tilslutning kan du ikke se HDTV.
Skal jeg have nyt TV hvis der ikke er ny firmware til mit nuværende TV?
-Hvis dit tv er mærket ”HD-ready”, skal det kunne håndtere HDCP. Hvis det ikke fungerer, anbefaler vi, at du kontakter producenten og forhører dig om dine muligheder. Hvis dit tv ikke er ”HD-ready”, fungerer det sandsynligvis ikke med HDCP.
Hvad skal jeg se efter på et tv, for at se om det er HDCP kompatibelt?
-Er tv’et HD-Ready godkendt, skal det kunne håndterer HDCP.
Er det muligt at slå HDCP fra bare for mig?
-Nej HDCP skal være aktiveret hos alle kunder, for at Canal Digital kan få adgang til nye kanaler og tjenester.
Kilde: Canal Digital