Branche-Nyt

Canal Digital ærgrer sig over politianmeldelse

Hos Canal Digital ærgrer man sig over, at Forbrugerombudsmanden i dag har valgt at politianmelde Canal Digital for mangelfuld prisinformation i virksomhedens markedsføring i efteråret 2009. Ærgrelsen er ekstra stor, fordi man gennem de seneste år har arbejdet målrettet på at undgå vildledte forbrugere og utilfredse kunder.

”Denne sag er rigtig ærgerlig for os. Især fordi vi på alle måder har forsøgt at tage højde for, at ingen Canal Digital-kunder må vildledes. Som den eneste tv-udbyder på markedet har vi de sidste mange år haft en tilfredshedsgaranti, så alle nye kunder kvit og frit kunne sige deres abonnement op inden to måneder, hvis vores produkt ikke levede op til forventningerne, eller de fortrød deres køb. Det er en tryghed, vi giver til alle vores kunder, og derfor er vi selvfølgelig også meget kede af sagens udvikling,” siger Catja Middelboe Andersen, kommunikationschef i Canal Digital.

Sagens kerne er en konkret ændring i praksis omkring prisinformationer, som Canal Digital reagerede for sent på.

”I sommeren 2009, hvor konkurrencen mellem tv-udbyderne var på sit højeste, ændrede Forbrugerombudsmanden praksis, så man ikke længere kun skulle oplyse den samlede pris første år for et tv-abonnement. Man skulle også specifikt fremhæve kortafgift sammen med den samlede pris, selv om kortafgiften allerede indgik i den samlede pris. Det har aldrig været Canal Digitals intention at lokke kunder til på falske forudsætninger, og det håber vi selvfølgelig vil fremgå, når anmeldelsen får en afgørelse,” siger Catja Middelboe Andersen.

Canal Digital følger i dag de nye retningslinjer fra Forbrugerombudsmanden.

Kilde: Canal Digital presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard