C More lukker som selvstændig tjeneste ved udgangen af 2023
C More lukker 31.12.2023, det melder tjenesten på sin hjemmeside cmore.dk.
Er du kunde direkte hos C More, så udløber dit abonnement automatisk, og du skal derfor ikke foretage dig noget vedr. betaling eller opsigelse.
Har du adgang til C More via Telia eller Call Me skal du ikke foretage dig noget, dit C More abonnement bliver automatisk lukket.
Tilbage i august måned så lukkede C More sine flow tv-kanaler, og et halvt år senere er det så altså helt slut med C More som en selvstændig tjeneste.
C More efter 31/12/2023?
Hvis du stadig vil følge med i dine favoritserier og film fra C More, så er der flere muligheder for at se med efter den 1. januar 2024.
TV2 Play – køb abonnement direkte hos TV2 Play og du får adgang til C More. TV 2 Play tilføjede C More indhold 1. maj 2023. For at se film og serier fra C More og SF Kids på TV 2 Play, skal du have et TV 2 Play-abonnement købt direkte gennem TV 2 og have én af følgende pakker: ’Basis’, ’Favorit’ eller ’Favorit + Sport’.
Britbox indhold var en del af C More som selvstændig tjeneste, for at se film og serier fra BritBox på TV 2 Play, skal du have et TV 2 Play-abonnement købt direkte gennem TV 2 og have én af følgende pakker: ’Favorit’ eller ’Favorit + Sport’.
C More gennem tv-udbydere efter 31/12/23
Yousee – C More kan vælges i ”Bland Selv” og koster 10 point
Norlys – C More kan vælges i ”Vælg Selv” og koster 40 kr./md.
Waoo – C More kan vælges som tillægspakke for 99 kr./md.
Allente – C More kan vælges som tillægspakke for 99 kr./md
C More efter 2023 – fortsat nyt indhold?
Der vil fortsat blive tilføjet nye film og serier fra C More. Der er kun tale om, at C More lukker sin egen, selvstændige streamingtjeneste i Danmark.