Streamingnyt

Breaking Bad-skaberens nye serie på Viaplay fra mandag

battlecreekBreaking Bad-skaberen Vince Gilligan er klar med en ny serie. Som tidligere er udgangspunktet også denne gang den kriminelle verden – bare set fra den anden side af bordet.

På mandag kommer serien, som følger et par umage kolleger eksklusivt til Viaplay. Den helt nye Viaplay Premiere følger to politifolk med et ganske forskelligt syn på verden. De tvinges til sammen at rydde op i kriminaliteten i den lille by Battle Creek.

Russ Agnew er en lokal politimand som er kendt som Battle Creeks mest erfarne og konfronterende efterforsker, som er tvunget til at løse problemer på den gammeldags måde, da afdelingen ikke har penge nok til ordentlig politiudstyr.Han spilles af Dean Winters som tidligere har spillet roller i en række film og tv-serier, blandt andet John Wick og OZ.

Han udfordres da Milton Chamberlain, en veluddannet og velpoleret FBI-agent med charme i bunkevis, bliver overflyttet fra storbyen til Agnews politikreds i den lille by. Her er det umuligt at undgå hinanden, også selvom Agnew fra første øjekast ikke kan udstå den slikkede storby-betjent. Milton imponerer hele statjonen med sin dygtighed, karisma, flotte udseende og avancerede metoder. Han spilles af Josh Duhamel som blandt andet er kendt fra sin rolle som soldaten William Lennox i Transformers.

Parterne har helt forskellige tilgange til arbejdet og livet, men forskellene gør at de komplementerer hverandre. Spørgsmålet er om de kan lære at se forskellene som noget positivt eller om de går amok på hinanden inden?

Serien har premiere på Viaplay mandag 2. marts.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard