Boxer problemer med CA modul opdatering
Fredag blev der lagt ny software ud til alle Neotion CA moduler fra Boxer. Men det har siden desværre vist sig, at ikke alle fjernsyn kan håndtere denne opdatering og den blev derfor lukket lørdag.
Boxer oplyser at opdateringen desværre betød, at mange kunder fik nye problemer, fordi deres TV låste midt i modtagelsen af den nye software opdatering. Nogle på grund af tekniske fejl og andre fordi kunden selv afbrød den automatiske opdatering.
Dette efterlod kunden i et ‘ingenmandsland’ da CA modulet ikke virkede da softwaren ikke var færdig-installeret.
Derfor valgte vi (Boxer) at fjerne den nye opdatering igen, for at undgå yderligere fejl hos resten af de kunder, der endnu ikke havde fået opdateringen.
Situationen er nu den at en række kunder ikke kan se TV fordi deres CA MODUL ikke virker.
Disse kunder skal forsøge dette:
- Tag alt strøm fra tv (Det vil sige, tag stikket ud af stikkontakten)
- Vent 5 min.
- Sæt stikket i igen.
- Vent 30 min.
Hvis kunden herefter har sort skærm, og får nedenstående information, skal kunden have et nyt Boxer TV-Modul:
- Seeking (SRC): OTA
- Updater f4377 Step 1/1 (100%)
- Looking for update
Kunder kan bestille et nyt modul direkte på Boxer’s hjemmeside: link og så sender Boxer kunden et nyt modul hurtigst muligt, inden for 2 arbejdsdage.
Hvis du er ramt kan du tage modulet ud af tv’et, og se gratis-kanalerne, indtil du modtager det nye modul.
Kilde: Boxer via Max Nordic.com
Såfremt vi får nye informationer omkring opdateringen, vil vi hurtigt muligt sende en ny meddelse ud til jer.