Boxer Bio lanceres i starten af maj
Boxer vil nu også udleje film og tv-serie. Boxer lancerer Boxer Bio i starten af maj til Boxer TV kunder. Dermed træder Boxer ind på et stadigt mere konkurrencefyldt marked også i Danmark.
I Sverige har Boxer i et stykke tid tilbudt en on demand tjeneste, der dog havde visse start vanskeligheder på det tekniske område i forhold til den tv-boks fra Pacer, man oprindeligt lancerede tjenesten på. Det er dog ikke den boks Boxer Bio lanceres på i Danmark, men derimod en Sagemcom boks.
YouBio kræver en bestemt tv-boks
For at leje film og tv-serier via Boxer Bio, så skal man have en bestemt tv-boks, nemlig Sagemcom RTI95-320 HD. Udover boksen kræver Boxer Bio desuden at boksen er tilsluttet til internettet.
Her mere om boksens muligheder:
- HD-modtager med DVB-T2
- 320 GB HDD (PVR) – giver dig cirka 80 timers optagetid i HD eller cirka 160 timer i SD
- Optag 2 programmer og se et tidligere optaget program på samme tid
- Optag og gem programmer i HD-opløsning i optimal kvalitet
- Planlæg hvad du vil se eller optage 8 dage frem i tiden
- Antenneforsyning: 5V DC giver strøm til din antenne for bedre signal
- HDMI udgang – perfekt til fladskærms-tv og giver dig knivskarpe billeder
Boxer Bio starter i starten af maj. Der vil komme mere information om tilmelding til tjenesten via boxertv.dk her i april. DIGITALT.TV forventer at anmelde både boks og Boxer Bio tjenesten, når de lanceres.
Kilde: Boxer via recordere.dk