Boxer Bio boksen har problemer
Boxer oplever i øjeblikket udfordringer med deres Boxer Bio modtagerboks af mærket Sagemcom.
Fejlen der opstår er at boksen slukker sig selv ca. hver 10 minut.
Boxer oplyser at de arbejder på højtryk på at løse fejlen. For at kunne afdække fejlen bliver man i dag, onsdag nødt til at teste forskellige scenarier. Det betyder, at du i dag i perioden fra klokken 14-16 kan opleve, at din modtagerboks begynder at genstarte igen.
Hvis du ønsker at se tv, indtil Boxer har rettet fejlen, anbefaler de at trække dit antennekabel ud af din modtagerboks og i stedet sætte det direkte ind i dit tv’s antenne-indgang.
Mens Boxer arbejder på at løse problemet, har de sørget for, at du med din antenne kan se både licenskanalerne, TV2 og TV2 News uden brug af et programkort.