TV-Sport Nyt

Bordtennis i verdensklasse på SPORT LIVE

- med Danmarks to største stjerner

SPORT LIVE er klar til at servere bordtennis i absolut verdensklasse, når Jonathan Groth og Anders Lind spiller med i den prestigefyldte WTT Champions i Montpellier og Frankfurt.

Danske bordtennisfans kan glæde sig til at følge landets to bedste mandlige spillere i deres jagt på succes mod verdenseliten, når SPORT LIVE sender fra WTT Champions Montpellier d. 28. oktober til 2. november, efterfulgt af WTT Champions Frankfurt d. 4. til 9. november.

WTT Champions-serien er forbeholdt verdens 32 bedste spillere og er kendt for sit intense format, hvor der kun spilles på ét enkelt bord. Det sikrer maksimal fokus på hver eneste duel.

Den samlede præmiesum for hver af de to turneringer er 500.000 dollars, hvoraf vinderne får 40.000 dollars, og derudover kan vinderne sætte hele 1.000 ranglistepoint ind på kontoen.

Fra Danmark stiller de to største bordtennisprofiler til start i Frankrig og Tyskland – Anders Lind og Jonathan Groth, der er henholdsvis nummer 22 og 27 på ITTF’s verdensrangliste.

Anders Lind er en dynamisk og fremadstormende dansk bordtennisstjerne, som med sin uortodokse stil og eksplosive angreb har etableret sig som en af Europas mest spændende spillere. Han har vist, at han kan udfordre og besejre selv de allerbedste kinesere – senest i september, da han sendte verdensetteren Lin Shidong ud af WTT Champions i Macao.

Også Jonathan Groth er en erfaren spiller på den internationale scene og er kendt for sit kraftfulde spil og stærke vindermentalitet. Han har i en årrække været en af Danmarks største bordtennisprofiler og har mange store resultater i bagagen, herunder danske og europæiske mesterskaber, hvilket gør ham til en farlig modstander for enhver spiller i verdenstoppen.

Danskerne skal op imod et felt, som forventes at inkludere legender som de kinesiske superstjerner Lin Shidong og Wang Chuqin samt europæiske rivaler som f.eks. de franske Lebrun-brødre, der vil have hjemmebanefordel ved turneringen i sydfranske Montpellier.

De to Champions-turneringer spilles i Sud de France Arena i Montpellier og Süwag Energie Arena i Frankfurt – to topmoderne arenaer, som skaber den perfekte ramme om kampene.

Med store præmiesummer og afgørende point til verdensranglisten på spil er der garanti for bordtennis på allerhøjeste tekniske og mentale niveau. Det endelige program offentliggøres tættere på turneringsstart, men SPORT LIVE sender som minimum alle kampe med Anders Lind og Jonathan Groth samt herrernes semifinaler og finaler i begge turneringer.

Læs mere om WTT Champions på www.worldtabletennis.com

SPORT LIVE kan ses af over en million danskere via YouSee, Norlys, Waoo, Allente, Altibox, Ekstra Bladet+, Bold+, JFM Play samt Nanoq Media i Grønland og Televarpið på Færøerne.

Kilde: Sport Live presse

Se Sport billigt
Vælg dine 4 favorit sportskanaler og spar 50 kr. i 6 måneder – kun 294,-/md.
Reklame-link

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard