Sådan ser du Ruiz vs. Joshua i Danmark
Nordic Entertainment Group (NENT Group) har rettighederne til at vise boksekampen Anthony Joshua – Andy Ruiz Jr der bokses 7. december i eventet Clash on the Dunes’ der finder sted i Diriyah, Saudi-Arabien.
Det er en titelkamp om hele fire verdensmester bælter. Sidst de to mødtes var da Andy ‘The Destroyer’ Ruiz (33-1; 22 KOs) sensationelt vandt over 22-1; 21 KOs) via teknisk knock-out tilbage i juni i New York. Ruiz jr. havde kun en måneds forberedelse, men chokerede både Joshua og hele bokseverdenen. Ikke bare blev han den første, der besejrede Joshua, han stoppede også den firedobbelte verdensmester i syvende omgang.
Sådan ser du Joshua – Ruiz 7. december
Joshua – Ruiz udbydes som Pay Per View event og vil koste 499,- i Danmark. Sendingen starter kl. 17:00. Joshua – Ruiz kampen ventes at starte kl. 22:00.
Kim Mikkelsen, NENT Group Head of Sport: “Andy Ruiz jr. har allerede skrevet historie i år med sin sensationelle sejr over indtil da ubesejrede Anthony Joshua. Resultatet gav genlyd langt uden for Madison Square Garden, og hele verden kommer til at se med, når de to superstjerner igen tørner sammen. Og fight-fans kan også godt sætte kryds i kalenderen 7. december og rette blikket mod Viaplay. NENT Group har vist samtlige Joshuas titelkampe, og vi bliver ved med at understrege vores position som den ubestridte mester hvad angår unikke livesport oplevelser.”