Branche-Nyt

Black Friday er lige om hjørnet – bliver det rekordomsætning?

Black November, Black Weeks og de mange kreative variationer er allerede godt i gang, men årets største shoppingdag, den originale Black Friday, finder sted den 29. november – lige når lønnen tikker ind på kontoen. Det giver ekstra incitament til at gøre gode køb. Ifølge prissammenligningstjenesten Pricerunner er der udsigt til en rekordomsætning.

Pricerunner har igen i år deres Black Friday tilbudsside, så du hurtigt kan finde frem til butikkernes Black Friday tilbud.

Danskerne elsker gode tilbud og lave priser. Samtidig er der også en tendens mod et mere bevidst forbrug, hvor tryghed og kvalitet vægtes højt – det gælder især mærkevarer indenfor eksempelvis tøj, legetøj og elektronik,” siger Brian Kjer Sommer, forbrugeranalytiker hos PriceRunner.

Her på DIGITALT.TV ved vi, at mange af vores læsere holder særligt øje med tilbud på TV og soundbars. Disse produkter har historisk set været blandt de mest efterspurgte på Black Friday, og det er ofte her, årets nye TV-modeller falder betydeligt i pris.

Vi anbefaler især, at du kigger efter OLED / QD OLED TV, som leverer en billedkvalitet, der er svær at slå. Selvom de er dyrere end traditionelle LED-TV, får du en væsentligt bedre oplevelse – især hvis du er film og serieentusiast eller er gamer.

En ny trend i år er en stigende interesse for transportable radioer, især efter anbefalingerne om at være forberedt på krisesituationer. Black Friday kan være en oplagt mulighed for at finde et godt tilbud på disse produkter.

Black Friday – er det et godt tilbud?

Reglerne for, hvornår en pris må kaldes et tilbud, er strikse. For at prisen kan betegnes som et tilbud, skal varen have haft en højere normalpris i mindst 30 dage før tilbuddet. Samtidig må tilbuddet ikke gælde i mere end 10 dage.

Det er her, værktøjer som Pricerunner virkelig kommer til sin ret. Scroll ned til prisgrafen for at se prisudviklingen de sidste tre måneder – den afslører hurtigt, om tilbuddet er ægte eller blot et marketingstunt.

Har du en gratis profil hos Pricerunner, får du desuden adgang til komplet prisinformation, inklusiv om prisen er den laveste nogensinde. Det kan være en værdifuld hjælp til at gøre det bedste køb.

Planlæg dine køb, lav en liste over de produkter, du ønsker, og sammenlign priserne nøje. Ved at bruge værktøjer som Pricerunner og følge vores anbefalinger kan du få det optimale ud af årets største shoppingdag.

Bestil SkyShowtime Premium til halv pris her
reklame-link

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard