Branche-Nyt
Bedste november nogensinde for SBS TV
SBS TV voksede i november med ni procent i seerandel, i forhold til samme måned sidste år. Det er nu trettende måned i træk, at SBS har hentet seerandele fra konkurrenterne. November gav vækst for alle fire SBS-kanaler Kanal 4, Kanal 5, 6'eren og Voice TV, der tilsammen havde en seerandel på 16,5 procent i målgruppen 15-50.
Væksten i seerandele kom fra alle kanaler, men både Kanal 5 og 6'eren havde begge markante stigninger i forhold til samme måned sidste år. Kanal 5 oplevede sin bedste november nogensinde og havde en stigning i seerandel på otte procent i målgruppen 15-50 år, sammenlignet med samme periode sidste år.
Også 6'eren havde stor seersucces i november, hvor specielt Premier League var med til at løfte hele kanalen. I den forgangne måned er seerandelen på 6'eren steget med 22 procent sammenlignet med november sidste år.
SBS Radio havde også sin bedste november nogensinde, med 48,6 procent af de kommercielle lytterminutter i målgruppen 15-50 år. Lanceringen af Pop FM bidrager til SBS Radios vækst. Mens NOVA fm på landsplan i november har øget sin kommercielle lytterandel i forhold til samme måned sidste år, indtog Pop FM positionen som den største kommercielle radio i København.
Kilde: SBS presse
Bestil SkyShowtime Premium til halv pris her
reklame-link