TV-Sport Nyt

Basketligaen laver ny tv-aftale med Sport Live

Basketball har i flere år udgjort en stor del af sendefladen på SPORT LIVE, som har vist hundredevis af kampe fra herrernes bedste række samt landskampe og pokalfinaler.

Den nye tv-aftale betyder, at SPORT LIVE vil producere og transmittere over 50 ligakampe hver sæson til og med sæsonen 2026-27. Derudover vil der blive sat fokus på Basketligaen med bl.a. højdepunkter, analyser, interviews og gæster i magasinprogrammet Overtime.

”Vi har været rigtig glade for samarbejdet med SPORT LIVE. Derfor glæder det os også, at vi kan indgå en ny tv-aftale. Vi oplever en stigende interesse for Basketligaen, og vi tror på, at vores liga kan tage nye store skridt i de kommende sæsoner som en af Danmarks stærke sportsligaer. At sikre mange tv-kampe samt indhold til sociale medier i en høj kvalitet har vægtet tungt for os,” siger Andreas Larsen, formand for Basketligaen.

Også hos SPORT LIVE er der stor glæde over tv-aftalen:

”Vi har haft et forbilledligt samarbejde med Basketligaen, og siden vi begyndte at sende kampe fra ligaen for tre år siden, har dansk basketball udviklet sig kolossalt. Stor opbakning lokalt, et højere niveau på banen, flere tilskuere og et rekordhøjt medlemstal har resulteret i en meget bredere og stærkere liga,” siger SPORT LIVEs direktør Flemming Kjellerup og fortsætter:

”Flere af klubberne er i den periode rykket til større arenaer, og for nylig var der propfyldt med over 3.000 tilskuere, da Svendborg tog deres nye hal i brug. Lige nu er vi inde i slutspillet, og vi har den tætteste liga i årtier med fem meget stærke klubber i Aarhus, Randers, Horsens, Svendborg og Næstved, som ligger i krig om fire semifinalepladser – og flere københavnske hold er begyndt at slå ”de store” ind i mellem. Samtidig er landsholdet bedre end nogensinde og var sekunder fra at kvalificere sig til sin første EM-slutrunde. Det er en fantastisk rejse, som vi er stolte over at være en del af, og vi glæder os rigtig meget til at tage flere store skridt sammen med Basketligaen de næste par år,” slutter Flemming Kjellerup.

Læs mere om Basketligaen og få seneste nyt på www.basketligaen.dk.

Kilde: Pressemeddelelse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard