TV-Nyt

Bachelor Sæson 3 kommer i efteråret 2025

Er du single, mand og åben for at møde og date en gruppe fantastiske singlekvinder i eventyrlige omgivelser? Så er det nu, du skal gribe chancen og søge om at være med i ‘Bachelor’. Det populære kærlighedsprogram, der vender tilbage til TV 2 Play og TV 2 Echo i efteråret næste år, søger lige nu to nye singlemænd til at tage imod en masse singlekvinder i tredje sæson af ‘Bachelor’.

Optagelserne til en ny sæson ‘Bachelorette’ med to singlekvinder i front er netop afsluttet i Mexico og får premiere i foråret 2025 på TV 2 Play og TV 2 Echo. Seerne kan altså glæde sig til både ‘Bachelorette’ og ‘Bachelor’ i det nye år:

– Vores brugere har savnet ‘Bachelor’, siden det sidst løb over skærmen i 2022. Det forstår vi godt, og derfor viser vi både ‘Bachelorette’ og ‘Bachelor’ i 2025. Vi forventer, at de to titler kommer til at supplere hinanden rigtig godt med skiftevis kvinder og mænd ved rose-roret. På den måde kan vi tegne et billede af datingscenen anno 2025 med endnu flere nuancer, siger underholdningsredaktør Thomas Richardt Strøbech, TV 2, og fortsætter:

– Det føles helt rigtigt at bringe ‘Bachelor’ tilbage netop nu, så vores publikum får fornøjelsen af både ‘Bachelorette’ og ‘Bachelor’ på skærmen til næste år. Der er sket så meget med formatet, siden vi sidst lavede ‘Bachelor’, så det bliver spændende at se, hvad der nu sker, når to mænd igen skal stå for roserne, og en stor gruppe kvinder indtager villaen, siger Thomas Richardt Strøbech.

I ‘Bachelor’ er det de store følelser og den ægte kærlighed, der er i fokus, når to bachelors og en række singlekvinder rejser til udlandet med en fælles drøm om at finde kærligheden. Et eventyr, der forhåbentlig ender med, at to par finder sammen. Lyder det som noget for dig – eller for en, du kender?

Du kan melde dig til castingen nu, hvis:

– du er single, mand og klar på at møde kvinden i dit liv.

– du er mellem 25 og 35 år.

– du er oprigtigt klar på at finde kærligheden.

– du kan rejse væk i maj 2025.

Meld dig til her

Også åben for kvinder

Castingen for kvinder, der drømmer om at finde kærligheden i ‘Bachelor’, er også åbnet.

Så hvis du er single, kvinde og har lyst til at date to bachelors, så meld dig til her.

Kilde: TV 2 presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard