Apple TV+ Nyt

Apple TV+ på vej med Fleetwood Mac dokumentar

Der er godt gang i musik dokumentar genren på streamingtjenesterne og den seneste nye annonceret titel er en dokumentar om bandet Fleetwood Mac, der er på vej på Apple TV+.

Den nye dokumentar, fra Apple Original Films, går i dybden med historien om rocklegenderne Fleetwood Mac og er instrueret af den femdobbelte Oscar-nominerede Frank Marshall. Medlemmerne selv vil  fortælle deres historie. Marshall står også bag dokumentarerne The Bee Gees: How Can You Mend a Broken Heart og The Beach Boys.

“I bliver forbløffet over, hvordan denne ekstraordinære historie om musikalske præstationer blev til,” lover instruktør Frank Marshall. “Fleetwood Mac formåede at forvandle deres kaotiske og ofte dramatiske personlige liv til noget legendarisk. Denne film vil handle om musikken og de mennesker, der skabte den.”

Fleetwood Macs magiske kemi
Dokumentaren, produceret af Nicholas Ferrall og White Horse Pictures i samarbejde med Kennedy/Marshall, lover at tage seerne med på en rejse gennem bandets mere end 50-årige historie. Med hidtil usete optagelser, eksklusive interviews og arkivoptagelser af den afdøde Christine McVie, vil filmen belyse bandets triumfer og kampe – både personligt og professionelt.

Fra uventet møde til rockhistorie
Dokumentaren dykker ned i historien, der begyndte i 1974, da Mick Fleetwood, John McVie, Christine McVie, Lindsey Buckingham og Stevie Nicks mødtes. Den skildrer deres rejse fra rekordsættende albums og verdensturnéer til de interne konflikter, der truede med at splitte dem ad. Alligevel fandt bandet altid vej tilbage til hinanden, hvilket har resulteret i flere end 220 millioner solgte albums verden over.

Kilde: Apple TV+ presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard