TV-udbyder nyt

Antenneforening i Odense skruer op for hastigheden til 2000 Mbit

Husstande i Odense og omegn kan nu få adgang til internethastigheder, der overgår traditionelle fibertilbud – uden at det koster ekstra, og uden at der skal graves nye kabler ned.

Den lokale store antenneforening Glenten har netop opgraderet medlemmernes internetforbindelser automatisk som led i en større teknisk forbedring. Med opgraderingen bliver det muligt at få 2000 Mbit internethastighed med hastighedsgaranti – til blot 219 kroner om måneden for medlemmer med tv-pakke. Prisen er fast – så det er ikke kun de første tre eller seks måneder.

Glenten presser priserne – og hæver barren
“Vi løfter hastigheden markant, uden at løfte prisen. Det kan vi, fordi vi er en forening med egen infrastruktur – og fordi vi har investeret langsigtet i et moderne hybridfiber-net,” siger Mette Bækgaard, formand for Glenten.

Hvor mange fiberselskaber fortsat tilbyder maksimalt 1000 Mbit, sætter Glenten nu en ny standard i Odense med 2000 Mbit – til en lavere pris end udbydere kræver for den halve hastighed.

Ingen gravearbejde – og (næsten) ingen prisændringer
Opgraderingen sker via Glentens eksisterende net og kræver hverken nyetablering eller omfattende tekniske ændringer. Hastighederne opdateres automatisk, når man genstarter modemmet. Har man allerede 1000/300 Mbit, får man 2000/500 Mbit for kun én krone mere om måneden.

“Internettet er blevet en livsnerve i hverdagen. Vores opgave er at sikre, at vores medlemmer ikke bare følger med – men ligger foran. Og det gør vi nu,” siger Mette Bækgaard.

Gratis modem og lokal service
For at få fuldt udbytte af den højeste hastighed er det nødvendigt at opgradere sit modem eller tilkøbe en 2,5 Gbit USB-adapter. Et nyt modem udleveres gratis til medlemmer, og der er mulighed for personlig vejledning på Glentens kontor på Vagtelvej i Odense.

Kilde: Glenten presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard