HBO Max Nyt

Anmelderne er enige: Denne HBO Max serie bør du se

Når HBO og Brad Ingelsby (Mare of Easttown) går sammen om en ny krimiserie, er forventningerne høje. Og ifølge de danske anmeldere bliver de fuldt ud indfriet. Task er navnet på den nye HBO Original-dramaserie, hvor Mark Ruffalo og Tom Pelphrey leverer intense præstationer i en fortælling om moral, vold og dobbeltliv.

Brad Ingelsby slog for alvor igennem med Mare of Easttown, og nu vender han tilbage med endnu en stærk dramaserie. Task foregår i arbejderklassens Philadelphia, hvor en FBI-agent (spillet af Mark Ruffalo) står i spidsen for en taskforce, der skal stoppe en række brutale røverier. Bag forbrydelserne finder vi en tilsyneladende helt almindelig familiefar (Tom Pelphrey), hvis hemmelige dobbeltliv langsomt foldes ud.

Flere anmeldere peger på, at Task bærer tydelige træk fra Ingelsbys tidligere værk: socialrealistisk miljøskildring, stærke karakterer og et plot, der kombinerer spænding med moralske dilemmaer. Serien balancerer krimigenrens intensitet med et portræt af almindelige menneskers kamp i udkanten af samfundet.

Kritikerne er samstemmende i deres ros

  • Soundvenue bemærker, at Task lever op til niveauet fra Mare of Easttown og fremhæver den realistiske tone og barske fortælling.
  • Vi Elsker Serier kalder serien “HBO-krimi, når det er bedst” og roser både tempo og skuespil.
  • Ekkofilm lægger vægt på de etiske spørgsmål serien rejser, samt Mark Ruffalos nuancerede præstation som FBI-agent.
  • Heaven of Horror beskriver serien som en mørk og intens miniserie, der er blandt de mest anbefalelsesværdige på HBO Max i år.

Hvorfor skal du se Task?

På tværs af anmeldelserne går tre pointer igen:

  • Mark Ruffalo leverer en af sine mest nuancerede roller.
  • Serien balancerer krimispænding med realistiske menneskelige dilemmaer.
  • Stemningen er rå, jordnær og forankret i arbejderklassens miljø.

Sådan kan du se Task

Task havde premiere på HBO Max 8. september, og serien består af 7 episoder, der frigives ugentligt. Så vil du binge serien, så skal du vente til at alle 7 afsnit af sæsonen er tilgængelige fra den 27. oktober 2025.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard