TV-Nyt

Andreas Laudrup ny ekspert på TV 2 Sporten

Efter erhvervelsen af de fulde rettigheder til spansk fodbold fra La Liga og italiensk fodbold fra Serie A udvider TV 2 med endnu en fodboldekspert til dækningen på TV 2 SPORT X og på TV 2 PLAY.

Ny ekspert hos TV 2 er den 29-årige Andreas Laudrup, der har spillet ungdomsfodbold i Real Madrid og herefter har spillet i den danske superliga, blandt andet hos FC Nordsjælland, som han var med til at gøre til danske mestre. Andreas Laudrup har i kraft af sit nuværende arbejde som fodboldagent et stort netværk i Spanien.

Han får premiere som fodboldekspert hos TV 2 allerede søndag 9. februar med kampen mellem Real Betis og FC Barcelona klokken 20.45 på TV 2 PLAY. Kampen vises samme aften fra klokken 22.55 på TV 2 SPORT X – umiddelbart efter kanalens visning  af lokal- og arvefjendeopgøret i Serie A i Milano mellem Christian Eriksens klub Inter og landsholdskammeraten Simon Kjærs klub AC Milan.

-Vi arbejder hele tiden med at bringe vores egen passion og faglighed hjem i stuerne til vores seere, og her passer Andreas Laudrup perfekt ind, siger Allan Hvid, der er redaktionschef for blandt andet fodbolddækningen hos TV 2 SPORT.

cshow

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard