Allente NytBranche-Nyt

Allente kommer med prisstigninger fra 1. februar 2026

- Viaplay Premium i den dyre pakke

Allente er begyndt at give sine tv-kunder besked om prisstigninger og ændringer i tv-pakken. Alle 3 parabolpakker (Basic, Standard og Premium) stiger med 40,- / måned i pris fra 1. februar.

Prisstigningen forklares med øgede priser hos indholdsleverandørerne og at der er tilkommet nyt indhold som f.eks. Apple TV tjenesten.

Allente har overfor DIGITALT.TV bekræftet disse nye priser:

Allente pakke Prisstigning Ny månedspris
Basic 40 kr 569 kr
Standard 40 kr 729 kr
Premium 40 kr 899 kr

Nyt indhold i pakkerne

Alle tre pakker får adgang til et on demand arkiv FilmFavoritter med klassiske film, samt de nye kanaler V crime og V classics. V crime viser spænding, thrillers og kriminaldrama døgnet rundt, mens V classics byder på tidløse fortællinger, ikoniske titler og skøn feelgood.

Allente har ikke selv oplyst om andre ændringer, men i en kundemail er en DIGITALT.TV læser blevet oplyst om at TV 2 Echo flyttes ud af Basic og Standard, så kanalen fremover kun bliver en del af Premium pakken.

Premium pakken får Viaplay Premium

Den dyreste Premium pakke bliver naturligt nok, med tanke på Viaplay Group nu ejer Allente 100%, fremover med Viaplay Premium inkluderet og altså ikke længere som hidtil Viaplay Total pakken, der ikke har alt sporten fra Viaplay.  Viaplay Premium betyder også at kunderne får adgang til Viaplay Score app’en der leverer højdepunkter, klip og nyheder til sportsfans.

I modsætning til YouSee, så lader det ikke til at Allente kunderne får de nye Viaplay Sport 1, Viaplay Sport 2 og Viaplay Sport 3 kanaler, hvilket kan undre lidt når Viaplay Group nu ejer Allente. Som sådan går kunderne dog ikke glip af noget sport. Det de kanaler viser, kan streames på med Viaplay Premium, så vi antager at årsagen er, at man ikke vil betale satellitplads til 3 kanaler ekstra.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard