TV-NytStreamingnyt

Advokaten – ny original serie på Viaplay og TV3

Snart er der premiere på Viaplay og TV3’s nye svensk-danske Viaplay Original Advokaten – en højspændt thrillerserie om forsvarsadvokaten Frank Nordling, spillet af svenske Alexander Karim, der infiltrerer den kriminelle underverden for at hævne mordet på sine forældre. Viaplay og TV3 har allerede offentliggjort Thomas Bo Larsen, Nikolaj Kopernikus og Sarah Hjort Ditlevsen som de danske hovedrolleindehavere, men nu løftes sløret for et ydermere stjernespækket dansk cast, som blandt andre tæller Ellen Hillingsøe (Tinkas juleeventyr), Johannes Lassen (1864), Bjarne Henriksen (Badehotellet), Peder Pedersen (Gramsespektrum), Susanne Storm (Mercur), Ole Boisen (Den som dræber) og Andrea Vagn Jensen (Klassefesten).

Det har været en stor fornøjelse at arbejde sammen med mine dygtige danske kollegaer, men det har også været ret eksotisk at skulle arbejde sammen med de svenske skuespillere. Vi er startet med et blankt ark, idet vi ikke kendte hinanden fra tidligere, og vi har derfor fra begyndelsen haft en utrolig stor respekt for hinanden og stor nysgerrighed efter at lære hinanden at kende – jeg kan konstatere at vi har samme humor,” udtaler Nicolaj Kopernikus, som spiller rollen som den på overfladen perfektionistiske og excentriske advokat-chef Svend-Erik Wiesén.

Et søskendepar mod verden
Som børn var søskendeparret Frank (Alexander Karim) og Sarah (Marlin Buska) vidne til mordet på deres forældre. Efter den tragiske hændelse blev Frank sendt i familiepleje, mens Sarah boede hos deres mormor.

Flere år senere er Frank blevet en succesfuld advokat og arbejder på et af Sveriges førende advokatkontorer, der er drevet af den excentriske stjerneadvokat Svend-Erik Wiesén (Nicolaj Kopernikus), mens søsteren Sarah arbejder i politiet, har et barn fra et tidligere forhold og et skjult stofmisbrug, som hun prøver at få bugt med. Sarah har aldrig sluppet mordet på deres forældre og har længe efterforsket sagen i det skjulte. Frank prøver derimod at glemme det hele og har længe taget afstand til søsterens efterforskning, men da Sarah finder et tungtvejende bevis, kan ingen af dem ignorere de kolde fakta. Dette bliver startskuddet på en lang og intens søgen efter deres forældres morder, hvilket bringer dem i forbindelse med gangsteren og klienten Thomas Waldman (Thomas Bo Larsen).

Det er fantastisk at arbejde med så dygtige og anerkendte skuespillere som Sara, Nicolaj og Thomas, og det er en fornøjelse at se dem folde deres store talenter ud på nye måder. I Advokaten kommer Nicolaj til at vise en helt ny side af sig selv i en anden type rolle end dem, danskerne ellers har set ham i. Samtidig viser Thomas sig fra en endnu mørkere side, som ikke er set, siden han spillede med i Flænset i 1999,” udtaler programdirektør hos MTG, Kenneth Kristensen.

Om Advokaten
Advokaten er en højspændt thrillerserie i 10 afsnit baseret på en idé af Jens Lapidus (Snabba Cash), Hans Rosenfeldt (Broen) og Michael Hjort (ALEX). Serien er produceret af SF Studios og får premiere eksklusivt på Viaplay og TV3. Starter på Viaplay 28. februar

 

Kilde: Viaplay presse

cshow

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard