Adoptionens historie på DRK

Henrik, Alice, Elke og Ninna har hver sin historie, men en ting til fælles – de er bortadopterede. Med udgangspunkt i de børn, hvis forældre ikke kunne beholde dem, fortæller DRK adoptionens historie i Danmark. Første gang onsdag 25. maj kl. 21:45.

Engang blev forældreløse børn, eller børn født udenfor ægteskab, solgt i avisen til højestbydende. Nogle blev solgt til bortadoption, andre slået ihjel eller overladt i fremmedes varetægt. Det var før der var noget, der hed spædbørnehjem, Mødrehjælp eller adoptionsbureauer.

DR Ks nye serie er fortællingen om fire epoker i dansk adoptionshistorie, set fra børnenes perspektiv, og samtidig en beskrivelse af udviklingen af den velfærdsstat, vi kender i dag.

“Når man dykker ned i historien, bliver det meget klart, at det ikke altid har været børnenes behov, der har været styrende for udviklingen. Der er masser af god vilje, men også meget stærke interesser på spil – både moralske og følelsesmæssige, når det handler om adoption” siger Ane Saalbach, redaktør i DR historie.

Børn til salg

I første program fortæller Henrik sin historie. Han blev født i 1965 af en mor, der var på et diskret ophold hos en jordemoder på Fyn. Det var den lokale præst, der formidlede kontakten til Henriks kommende adoptivfar Bertel.

Langt ind i det 20. århundrede blev enlige gravide kvinder fyret fra deres arbejde, smidt ud af boligen – eller deres egen familie. Samfundets dom var hård. Og konsekvenserne af en uønsket graviditet var enorme. Mange kvinder så derfor ingen anden udvej end at skaffe sig af med barnet. Hver søndag lagde aviserne masser af spalteplads til annoncer med spædbørn til bortadoption.

De uønskede børn

I slutningen af 1930’erne blev Mødrehjælpen en landsdækkende institution, hvor kvinder, der blev gravide uden for ægteskab kunne få hjælp. Hanne Reintoft var ansat i Mødrehjælpen i slutningen af 1950’erne og fortæller i ’Adoptionens historie’, hvordan de tvang de unge kvinder til at føde de børn, de ikke ønskede. En historie hun ikke er stolt af i dag. Et af børnene er Alice, der som spæd blev anbragt på Ehlershjemmet og sidenhen bortadopteret. Alice har aldrig haft kontakt med sin biologiske mor – før nu.

Import af børn

I løbet af 1950’erne falder antallet af “uønskede” børn. Prævention bliver mere almindeligt, og samtidig vælger flere enlige kvinder at beholde deres børn selv. Resultatet er stadig længere ventelister til adoption. Mange danske par, der står i kø for at adoptere et barn, begynder at se sig om efter andre muligheder.

Tredje program handler om de helt almindelige danskere, der begynder at ”importere” finske børn, og hvordan børn bliver hentet til Danmark fra børnehjem i Tyskland – uden at deres nye adoptivforældre er blevet godkendt. Elke er 22 år, da hun opdager, at hun er adopteret. Hun er født i Tyskland og er resultatet af en romance mellem en 16-årig tysk kvinde og en afroamerikansk soldat.

I den bedste mening

Efter indførelsen af den fri abort, er der kun ganske få danske børn, som bortadopteres. Men ude i den store verden er der mange børn med behov for forældre og omsorg. Og i Danmark er der masser af par som gerne vil adoptere.

’Adoptionens historie’ fortæller i fjerde program historien om de første egentlige adoptionsbureauer i Danmark – der blev etableret som en reaktion på 60’ernes uregulerede import af børn. Ninna kom til Danmark fra Korea i slutningen af 70’erne – et forældreløst barn, smidt i en skraldespand, fik hun at vide. Det skulle sidenhen vise sig ikke at være hele sandheden.

Kilde: DR