74% af danskerne prioriterer ikke datasikkerhed, når de køber et digitalt smart home-produkt
Ifølge en ny undersøgelse fra smart home-producenten Netatmo og YouGov er datasikkerhed ikke en primær faktor, når danskerne køber smart tech-enheder, der er opkoblet til internettet. Prisen på produktet er tungen på vægtskålen når danskerne anskaffer sig smart home-tech 1 . Inden udgangen af 2019 forventes 14,2 milliarder opkoblede digitale enheder at være i brug i hele verden 2 . De åbenlyse og mange fordele står bag denne fremgang: Takket være kunstig intelligens algoritmer og tilgængeligt wifi kan smart home-produkter fjernstyres, effektivisere og gøre hverdagen nemmere.
Dog tilkendegiver 68% af danskerne at datasikkerhed er et emne, der optager dem generelt. Men når det kommer til selve erhvervelsen af et smart home-produkt rangerer prisen over datasikkerhed. Ca. 82% af danskerne sætter sig ikke ind i en producents data-politik, når de anskaffer sig et digitalt smart home-produkt, og f.eks. kun 20% svarer at de selv sørger for at gemme data på en lokal enhed såsom en harddisk eller microSD kort.
Den franske smart home-producent, Netatmo, mener selv de er meget opmærksomme på denne datasikkerhedsproblematik.
”Netatmo designer og producerer sine produkter således, at de både tilgodeser datasikkerhed og beskyttelse af privatliv. Vores arbejdstilgang gør at disse hensyn bliver inkorporeret allerede i et produkts designfase”, forklarer Fred Potter, CEO i Netatmo.
Netatmo beder f.eks. kun om informationer, der er nødvendige for at produktet skal fungere. Brugerne bliver ikke påkrævet at skulle udlevere personlige oplysninger såsom navn, alder eller adresse, når man opretter en Netatmo-profil.
Netatmos produktlinje er designet til at værne om brugernes datasikkerhed. Et eksempel er Netatmos Smart Indoor Camera. Kameraet kan indstilles til at genkende familiens ansigter, så den ikke optager når familien er tilstede. Til gengæld vil kameraet reagere og alarmere en kontaktperson, hvis en ukendt, f.eks. en indbrudstyv, ankommer.
Sådan gør Netatmo
Lokal videolagring
Videooptagelser, f.eks. fra et Netatmo Smart Indoor Camera forbliver fortrolige. De lagres lokalt på et medfølgende krypteret microSD-kort. Fremmede kan således ikke tilgå kameraets optagelser.
Unik identificeringskode for hvert produkt
Mange smart home-producenter sælger produkter med universelle standardbrugernavne og passwords, der kan være nemme at få indblik i. Selvom brugerne forventes at skifte brugernavn og password når de installerer og benytter deres enhed sker det ikke altid. Dette har medført mange sikkerhedsbrister indenfor IoT: Lovovertrædere kan nemt hacke produkter og kontrollerer dem. Til forskel fra andre producenter har Netatmo ikke standardiserede passwords. Hvert Netatmo produkt er forprogrammeret med en unik og kompliceret identifikationskode, som minimerer risikoen for hacking betydeligt. Denne identifikationskode er integreret i selve Netatmo produktet og kan ikke duplikeres.
Krypteret kommunikation
For at beskytte brugerdata anvender Netatmo krypteret kommunikation mellem servere, smart home-produkter og brugernes mobiltelefoner. På denne måde er alle informationer beskyttet og uvedkommende har ingen adgang.
Eksterne sikkerheds-audits
For at garantere et højt sikkerhedsniveau samarbejder Netatmo med eksterne evalueringsvirksomheder. De udfører hacking-forsøg på produkterne og analyserer hvordan enhederne reagerer på de trusler.