6eren – 4 FA Cup kvartfinaler i weekenden
I den kommende weekend er det FA Cup kvartfinale tid på 6’eren. Følg alle 4 kampe på 6eren.
Lørdag skal Arsenal skal vise, at de med rette regnes for én af favoritterne til FA Cuppen, når de møder Everton på hjemmebanen i London. Her blev Evertons evige rivaler i sidste runde sendt ud af turneringen, og nu skal Everton vise, at den blå del af Merseyside kan gøre, hvad Liverpool ikke kunne. Everton møder op til kampen med stor forventningsfuldhed efter gensynet med Romelu Lukaku, der afgjorde duellen mod West Ham i sidste weekend. Nu skal han gøre det igen!
Søndag byder på fodboldfest på lægterne, når League One-klubben Sheffield United hjemme skal fortsætte sin overraskende sejrsgang gennem FA Cuppen. En sejrsgang, der blandt andet har taget livet af Premier League-klubber som Aston Villa og Fulham – og senest Nottingham Forest med en 3-1-sejr på to mål af Chris Porter i overtiden. I kvartfinalen får de modstand fra Championship-klubben Charlton, der er gået gennem turneringen uden stor modstand.
Senere løber Sunderland ind i tigerens hule, når de møder Hull i kvartfinalen. Det bliver Gus Poyet fornemmeste opgave, at ruske sidste weekends finalenederlag i Capital One Cuppen ud af sit hold, når pokalrevanchen skal ske fyldest. The Black Cats kom til kvartfinalen efter en sejr over Premier League-kollegaen Southampton på det enlige mål af Craig Gardner. På det tigerstribede KC Stadum skal hjemmeholdet Hull vise, at de igen kan slå Sunderland, som de gjorde i starten af februar med 2-0 på mål af den nyindkøbte angrebsduo, Nikica Jelavic og Shane Long.
I den sidste kvartfinale søndag tager den babyblå del af Manchester varmt imod Wigan, der i sidste sæson røvede dem for FA Cup-titlen. Det må ikke ske igen for Manuel Pellegrinis pokalvante mandskab.