40 års udvikling indenfor billede og lyd hos DR
DR har lavet en lille artikel. der beskriver forandringerne gennem de seneste 40 år i forhold til billede og lydproduktion. Lydtekniker og fotograf Steffen Estrup har netop fejret 40 år i DR og i den anledning har han været forbi DR Museum i den gamle TV-Byen for at samle udstyr, der viser 40 års udvikling inden for foto-og lydoptagelser.
“Da jeg blev ansat i 1978, blev TV-Avisen optaget på 16 mm-film. Det tog cirka 45 minutter at fremkalde filmene. Lydteknikeren optog lyden på spolebånd. Billede og lyd blev altså optaget hver for sig. Når indslagene blev redigeret, klippede man helt fysisk i filmstrimlerne, og så samlede man de udvalgte stumper med klisterpapir,” fortæller Steffen Estrup blandt andet i artiklen, hvor han dog også nævner noget, der ikke har gennemgået nogen stor teknologisk udvikling nemlig mikrofonerne.
“Jeg bruger den samme type mikrofon i dag, som da jeg kom til TV-Avisen i 1982. For få dage siden brugte jeg den, da jeg lavede indslag om klassiske musikere, der gav koncert fra altaner i en boligblok. Der er ikke sket noget epokegørende på mikrofonfronten i de år,” forklarer Steffen Estrup.
Du kan læse hele artiklen hos DR her
Bestil SkyShowtime Premium til halv pris her
reklame-link