TV-Nyt

21 VM-kampe eksklusivt på CANAL9

21 kampe kan man kun se på Canal 9

CANAL9 viser hele 21 kampe fra turneringen i Sydafrika, hvor verdens 32 bedste landshold dyster om titlen som verdens bedste fodboldnation.

Lodtrækningen er nu overstået, og CANAL9's kampe er dermed også fastlagte – og der venter de danske seere en række gedigne VM-brag:

LØ 12/6 13.30 Sydkorea – Grækenland Canal 9

LØ 12/6 16.00 Argentina – Nigeria Canal 9

SØ 13/6 20.30 Tyskland – Australien Canal 9

MA 14/6 16.00 Japan – Cameroon Canal 9

TI 15/6 13.30 New Zealand – Slovakiet Canal 9

TI 15/6 20.30 Brasilien – Nordkorea Canal 9

TO 17/6 13.30 Argentina – Sydkorea Canal 9

FR 18/6 16.00 Slovenien – USA Canal 9

LØ 19/6 13.30 Holland – Japan Canal 9

SØ 20/6 20.30 Brasilien – Elfenbenskysten Canal 9

TI 22/6 16.00 Frankrig – Sydafrika Canal 9

TI 22/6 20.30 Grækenland – Argentina Canal 9

ON 23/6 16.00 Slovenien – England Canal 9

ON 23/6 20.30 Australien – Serbien Canal 9

TO 24/6 16.00 Paraguay – New Zealand Canal 9

FR 25/6 16.00 Nordkorea – Elfenbenskysten Canal 9

LØ 26/6 20.30 1/8-finale Canal 9

SØ 27/6 20.30 1/8-finale Canal 9

TI 29/6 16.00 1/8-finale Canal 9

FR 2/7 20.30 Kvartfinale Canal 9

TI 6/7 Semifinale Canal 9

Canal9’s redaktionschef, Anders Bay er svært tilfreds med fordelingen af kampene og glæder sig meget til sommerens VM-slutrunde:

”Det bliver et VM for feinschmeckere, og det smitter af på vores valg af kampe. Seerne skal forkæles. Vi har verdens bedste fodboldspiller, Lionel Messi, eksklusivt på Canal 9 i Argentinas tre indledende kampe. Vi viser Brasiliens to første kampe i turneringen. Tyskland og England kommer også på plakaten hos os. Ligesom man kan opleve to af kampene i Danmarks gruppe. I knockout-runderne får Canal 9’s seere forhåbentlig en masse nerve på toppen af det hele, fordi vi har sikret os både 1/8-, ¼- og semifinaler”, siger Anders Bay.

CANAL9's VM-hold anføres af ankermand Peter Møller

CANAL9 stiller selv et stærkt VM-hold anført af ankermand, Peter Møller,der også ser frem til de mange store kampe fra Sydafrika.

"Jeg har selv haft fornøjelsen af at deltage ved en VM-slutrunde som både aktiv spiller og tv-vært, så jeg ved, at det ikke bliver større. Det er de bedste af de bedste, der er samlet til en åben dyst om, hvilket hold der den 11. juli kan løfte pokalen og kalde sig verdensmestre. Jeg glæder mig til at være ankermand på CANAL9's mange transmissioner fra VM-turneringen i Sydafrika – en slutrunde der utvivlsomt vil gå over i historien", udtaler Peter Møller.

VM i fodbold er en af de absolut største sportsbegivenheder – også på tv, og alt tyder på, at den forestående VM-slutrunde vil gå over i historiebøgerne. Sommerens slutrunde i Sydafrika er den 19. af slagsen og første gang, at verdensmesterskabet i fodbold skal afgøres på det afrikanske kontinent. Mere end 3 millioner tilskuere vil være på plads på de mange, store stadions, hvor fem af disse sågar er helt nye og bygget til lejligheden.

Det er store forhold, som man har med at gøre i Sydafrika. Landet er med sine 600.000 km2 næsten 14 gange Danmarks størrelse. Sydafrikas befolkning, der tæller ca. 45 millioner har glædet sig voldsomt til at vise verden deres skønne land, og befolkningens glæde vil utvivlsomt smitte af på de mange internationale fodboldfans ved slutrundens mange kampe.

Kilde: Canal9

cshow

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard