2013 Surround Receivere fra Yamaha
Yamaha har offentliggjort deres 2013 modeller i budget og mellemklassen. RX-V 75 serien består af 5 modeller nemlig RX-V375, RX-V475, RX-V575, RX-V675 og RX-V775.
Der er både 7.2 RX-V775, RX-V675 og RX-V575, 5.1 modellerne RX-V475 og RX-V375, sidstnævnte er uden netværk.
Alle netværksmodeller har indbygget support for Mobile High-Definition Link (MHL®), der muliggør Full HD video og lyd afspilning fra MHL-kompatible mobil telefoner og andre mobile enheder. AirPlay er naturligvis også understøttet.
Som understøttet streamingtjeneste angiver Yamaha Rhapsody.com, men denne tjeneste er ikke tilgængelig i Danmark. Det er lidt en skuffelse, såfremt Yamaha ikke kan tilbyde Spotify support, som ellers har været rygtet på vej også på 2012 modellerne. Der er ligesom på 2012 modellerne adgang til Internet radio via vTuner.
Fra RX-V475 modellen og opefter har Yahama inkluderet HD Audio dekodning med CINEMA DSP 3D (17 DSP programmer). På modellerne RX-V675 og RX-V775 er der forbedret YPAO R.S.C. (Reflected Sound Control) lydoptimering, der skulle kunne minimere uønsket lydreflekteringer, når højtalere f.eks. er placeret for tæt på vægge eller møbler.
Udgangsmæssigt tilbyder RX-V375 5×100 Watt (RMS), RX-V475 og RX-V575 7×115 Watt, mens RX-V675 har 7×160 Watt (RMS) og RX-V775 står til 7×160 Watt.
På tilslutningssiden så har topmodellen RX-V775 6 HDMI-indgange og to HDMI-udgange, RX-V675 har også 6 indgange men dog kun 1 udgang. RX-V575 og RX-V475 byder på 5 HDMI ind/1 ud, mens den mindste model RX-V375 har 4 HDMI ind/1 ud.
Der er 4k opskalering på RX-V675 og RX-V775 modellerne, mens alle modeller har 4k Pass-Through.