YouSee Nyt

10 ting vi savner på den nye YouSee tv-boks

Ny YouSee boks front med remoteyousee statement boksen kan en masseI slutningen af april lancerede YouSee deres nye tv-boks, der skulle afløse den aldrende gamle YouSee Plus boks. Vi har testet boksen i de seneste uger, og den nye YouSee boks er på mange områder en klar forbedring. Hastigheden og brugeroverfladen er de væsentlige opgraderinger, der virkelig kan mærkes, men vi saver også noget.

YouSee lover, at boksen kan en masse, selv om den er lille. Men YouSee vil løbende opdatere den med nye funktioner, og det er glædeligt, for flere basale ting mangler faktisk endnu.

Vi har lavet en liste herunder over 10 ting vi er faldet over i forbindelse med at vi har afprøvet boksen i nogle uger.

YouSee boks standbyStrømbesparende standby

Selv om der er en indstilling til strømbesparende standby mulighed, så virker denne tilsyneladende endnu ikke. Boksen bruger omkring 12,7 W også i standby, og det er jo en del. YouSee siger, at de er bekendt med, at boksen ikke går i strømbesparende standby, og at det løses i en kommende opdatering. Den er lovet til at bruge mindre en 0,5 Watt i standby.

Yousee boks EPG kanallisteIngen mulighed egen kanalrækkefølge

Mulighed for at ændre kanalrækkefølge er klar i en ny software fra 8. juni 2016,

teksttvIngen Tekst-TV

Ok tekst-tv er Old School, men alligevel burde det være muligt at se tekst-tv på boksen. Specielt de som bruger boksen på et ældre tv, der ikke har DVB-C MPEG-4 tuner, kan savne tekst-tv mulighed. YouSee lover også her, at det kommer.

Ingen tv outIngen antenne udgang

Bruger man både den nye boks og sit TV med YouSee tv-signal, så kræver det en ekstern splitter/forstærker at fordele YouSee signalet til begge enheder. Der er nemlig ingen antenne udgang bag på boksen. Det siger sig selv, at dette ikke kan løses, da det er sådan hardwaren er lavet.

Ingen manuel optagelsesbuffer / timeroptagelser

Indtil videre så foregår al programmering af optagelser via den indbyggede elektroniske TV-Guide. Det er problematisk, at man ikke kan sætte en buffer på f.eks. 5 eller flere minutter, for at sikre sig at få hele programmet optaget. Uden manuel timer mulighed kan man også opleve problemer, hvis der ikke er data i tv-guiden, hvilket har været tilfældet nogle gange. Så kan man simpelthen ikke sætte en optagelse til.

Yousee boks streamingtjenesterKun to streamingtjenester og kun via YouSee

Boksen tilbyder på streamingtjenestefronten C More og HBO Nordic indhold. Men kan man ikke anvende sin eksisterende HBO Nordic eller C More konto, der skal bestilles adgang via YouSee. Fra marts 2017 er der også Netflix mulighed på boksen med kun HD opløsning.

Mulighed for fjernoptagelse

YouSee har omtalt at der skulle komme mulighed for at sætte ting til at optage, også når man er på farten via smartphone app. Funktionaliteten er dog endnu ikke tilgængelig, og der er ikke nogen tidshorisont.

Undertekster mangler på visse kanaler

Der er enkelte kanaler, der benytter DVB undertekster, og boksen understøtter desværre endnu ikke disse. YouSee skulle arbejde på en løsning.

Serieoptagelse YouSee boksSerieoptagelser optager også genudsendelser

Serieoptagelser lyder på papiret smart. Bare sæt den til og så optages alle afsnit automatisk. Men ofte så sendes der også genudsendelser af serier, og dem kan boksen endnu ikke sortere fra. Det betyder. at du hurtigt kan få en masse afsnit optaget, hvor det faktisk kun er en brøkdel, du egentlig har brug for.

HDMI CEC styring

Nuvel så virker HDMI CEC ikke altid lige godt, men alligevel kunne det være rart med muligheden f.eks. for at tænde og slukke boksen sammen med sit tv. Eller styre basale funktioner som kanalskifte via ens tv-fjernbetjening, så man ikke skulle have fat i boksens fjernbetjening.

Afsluttende så er det også problematisk at man indtil videre kun kan have én af de nye bokse i husstanden. Først senere kommer der mulighed for at få en multiroom version af den nye boks.

 

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard