Streamingnyt

Netflix satser nu også på original dokumentarfilm

Netflix Original dokumentar “The Square” – en medrivende og menneskelig krønike af den egyptiske protestbevægelse fra instruktør/producer Jehane Noujaim (“Control Room”; “Startup.com”; “Rafea: Solar Mama”) og producer Karim Amer (“Rafea: Solar Mama) – får i starten af 2014 eksklusiv premiere på Netflix i alle lande, hvor tjenesten er tilgængelig.

Vinderen af dette års Toronto International Film Festival Documentary People’s Choice Award, “The Square”, er en episk dokumentar, der vil fortælle historien bag de mange overskrifter. Vi følger den egyptiske revolution set gennem øjnene hos unge aktivister, som gennem de sidste to år har kæmpet for at skabe et bedre Egypten.

Dokumentarfilmen indfanger umiddelbarheden og intensiteten af protesterne på Tahrir-pladsen fra omstyrtelsen af ??Hosni Mubarak i 2011 til afsættelsen af Mohammed Morsi i 2013. ”The Square” er et kalejdoskopisk og intuitivt portræt af begivenhederne, som de udfolder sig foran Magdy – et medlem af Det Muslimske Broderskab, Khalid Abdalla – en egyptisk skuespiller, der bl.a. havde hovedrollen i ”Drageløberen”, og den karismatiske Ahmed, hvis poetiske storrytelling bærer fortællingen. Bevæbnet med intet andet end kameraer, sociale medier og en resolut vilje til forandring giver disse unge os et frontlinje-perspektiv af den igangværende kamp udkæmpet med nye våben.

En tidligere version af “The Square” vandt publikumsprisen ved Sundance Film Festival 2013. Filmen var også Official Selection ved New York Film Festival 2013.  

“Vi er dybt begejstrede for at kunne præsentere en fantastisk dokumentar, der på en menneskelig måde skildrer en af de vigtigste begivenheder i vor tid. ’The Square’ er dokumentarfilm på højeste niveau – en smukt konstrueret krønike af modige mennesker, som kæmper mod alle odds for at gøre deres land til et bedre sted. ’The Square’ er historie, der udfolder sig på skærmen,” fortæller Lisa Nishimura, VP for Netflix Original Documentary Programming.

“Vores drøm med ‘The Square’ er at inspirere så mange mennesker som muligt. Ved at arbejde med Netflix kan vi sikre, at filmen når et bredt og forskelligartet publikum fra hele verden. Det har været afgørende for os som filmskabere at skabe en ånd af håb ved at lave en dokumentarfilm om mennesker, der risikerer sit liv for et håb, de tror på,” fortæller Jehane Noujaim.

“Vi er glade for, at Netflix ser værdien og styrken i denne dokumentarfilm som en skildring, der kan bevæge og inspirere et publikum fra hele verden,” siger Karim Amer.

Netflix bringer “The Square” til alle sine over 40 millioner medlemmer.

I samme kategori

Back to top button