HDTVCanal Digital

Den nye History Channel – H2 lanceres 12/11 hos Canal Digital

history H2 hdDet internationale medieselskab A+E Networks® lancerer den faktuelle underholdningskanal H2® HD i Danmark den 12. november 2014 som følge af en aftale med en af de førende nordiske distributionspartnere, Canal Digital. H2 vil dermed nå ud til mere end 700.000 nordiske husstande.

H2 følger i fodsporene på den anden kanal fra A+E Networks®, HISTORY®, som blev lanceret i Norden tilbage i 2007.

H2 er en naturlig forlængelse af HISTORY, hvor information er lig med underholdning fortalt på nye, overraskende og spændende måder.Kanalen indeholder et line-up af egenproducerede serier og programmer, der giver et dybere perspektiv af alverdens historie.

Christian Høyer, Nordic Sales Distribution Director hos A+E Networks® UK, udtaler: ”Jeg er stolt af og glad for at kunne udvide vores tilstedeværelse på det nordiske marked via denne aftale med Canal Digital. H2 er det perfekte supplement til HISTORY, og kanalen giver seerne mulighed for at dykke endnu længere ned i vores fascinerende verdenshistorie, de store personligheder og afgørende historiske begivenheder.”

”Faktuel underholdning og dokumentarprogrammer er meget efterspurgt blandt vores kunder, og derfor er vi glade for at kunne tilbyde en tv-kanal som H2 i Canal Digitals velkendte høje billedkvalitet. H2 har høje seertal i udlandet og er anerkendt for sin brede vifte af spændende programmer i relation til store verdenshistoriske begivenheder,” siger Jarl Søderman, adm. direktør i Canal Digital Danmark.

Programfladen på H2 fokuserer på nutidigt, underholdende og forståeligt indhold med spændende facts og medrivende handlinger.

Premiereprogrammerne inkluderer blandt andre The World Wars, Decoded og Ancient Aliens. H2 præsenterer også et Hidden History tema hver mandag aften med programmer som Cities of the Underworld og Decoding the Past.

H2 er på nuværende tidspunkt i mere end 40 lande med over 110 millioner husstande verden over. Tidligere i år lanceredes H2 i Latinamerika, og kanalen bliver lanceret i Polen den 29. Oktober.

Kilde: A+E Networks presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard