Watz Me Now på vej tilbage

| torsdag 23. feb, 2017 21:55 | 0 Kommentarer

watz me nowGlentevejs Antennelaug købte i efteråret 2014 selskabet LTC Entertainment for omkring 8,3 millioner kroner. Det var for at få fingrene i selskabets aktiv, web-tv-tjenesten Watch Me Now.

Watch Me Now fik dog ikke kunder nok i butikken til at kunne løbe rundt, så tjenesten blev lukket og selskabet LTC Entertainment gik konkurs. Glenten lukkede tjenesten i maj 2015 og afskrev 5,7 millioner kroner som direkte tab i årsregnskabet.

Efter lukningen sikrede Glenten sig dog retten til fortsat at bruge den ganske velfungerende platform fra Watch Me Now. Og op til generalforsamlingen hos Glenten har ledelsen i antenneforeningen med base i Odense nu meddelt, at man igen er klar til at prøve at kapre web-tv-kunder over hele landet. Det skal ske med et bedre og betydeligt billigere setup, som det skulle blive muligt at tjene penge på.

– Vi ser det som en investering i fremtiden. Vores målgruppe er folk, som ikke vil betale mellem 2000 og 2800 kroner for en tv-grundpakke. Hvis de er ligeglade med TV3, Kanal 5 og DK4 kan de spare 1000 kroner om året ved at vælge os. Yousee har 1,2 mio brugere, Stofa har 500.000 brugere. Hvis bare et par procent er utilfredse og ville vælge vores løsning, ville vi være meget glade. Selv med 1000 brugere vil vi tjene penge, siger bestyrelsesformand i Glenten Søren Skaarup til Fyns Stiftstidende.

Kilde: Fyns Stiftstidende via Recordere.dk

Del på:

Gemt under:: Streaming