Telenor net-tv tjeneste bremser Canal Digital salg

| torsdag 05. jan, 2012 18:16 | 0 Kommentarer
Canal Digital salg

Ingen ser ud til at ville købe Canal Digital

Der har tidligere været en del skriverier i forhold til et salg af Canal Digital’s satellit-tv forretning, hvilket Telenor skulle have sat banken J.P. Morgan til at styre tilbage i foråret. Der skulle være vist interessere fra både MTG (Viasat), Bonnier og Nordic Capital, men nu meddeler den svenske medietjeneste Resumé at handlen er gået i hårdknude.

Årsagen til dette angives at være, at Telenor har stillet hårde krav om, at der i handlen skulle indgå rettigheder fra købere i forhold til Telenor’s net-tv tjeneste Comoyo, der pt. er lanceret i Norge men ventes udbredt til hele Skandinavien på sigt.

Med Comoyo ventes Telenor at ville koncentrere sig udelukkende om net tjenester, derfor interesseren for at sælge Canal Digital. Denne strategi skulle budgiverne have da også have opfattet som  Telenor’s forsøg på at slippe af med “gammel” teknik og samtidigt tilgodese Comoyo tjenesten, som en ”one-stop-shop” indholdsportal til den voksende skare af bredbåndskunder og dermed en styrkelse som direkte konkurrent til en eventuelt køber af Canal Digital.

Udsigten til en handel med afgivelse af indhold til en marked i vækst for at sikre sig en mere stagnerende forretning synes altså at have kølnet interessen og Bonnier rygtes nu til at satse på at købe sig ind i norsk TV 2, mens MTG skulle have afbrudt forhandlingerne.

Kilde: Resumé

Del på:

Gemt under:: Branche-Nyt