Satellitposition i fokus – 9 øst

| mandag 13. jun, 2011 18:16 | opdateret 19. nov, 2012 kl. 19:59 | 0 Kommentarer

Endnu engang kigger DIGITALT.TV nærmere på udvalgt satellitposition, af dem jeg kan modtage med min Triax 110 cm parabol med DiSEqC motor. Læs mere om hvad man kan modtage af tv kanaler fra position 9 øst i denne artikel.

Om 9 grader øst

9 grader vest positionen er efterhånden en ret interessant position med en del gratis kanaler. 9 grader øst kan modtages i Danmark med en parabol fra 60-70 cm. 9 øst satelitten er i virkeligheden den gamle Hot Bird 7A satellit, der blev omdøbt til Eurobird 9A i starten af 2009.

Kanalerne er scannet ind 13/6 2011 og der kan være sket ændringer, når du læser denne artikel.

[singlepic id=1089 w=585 h=328 float=center]

Fashion One HD sender HD indhold om mode, modelverdenen, Hollywood sladder og film trailere. Programoversigt kan ses på http://www.fashionone.com/

[singlepic id=1092 w=585 h=328 float=center]

Er du god til fransk så kan HD udgaven af M6 Suisse HD http://www.m6.fr/ også være interessant.
Da jeg lige kom forbi blev den amerikanske film Dodgeball vist, men altså væsentligt nok kun med synkroniseret fransk lyd.

[singlepic id=1091 w=585 h=328 float=center]

Luxe TV sender tv om luksusliv i både en SD og HD udgave.

Fra Ungarn er der også ukodet HDTV i form af kanalerne Magyar TV 2 http://premier.mtv.hu/ og Duna 1 HD http://www.dunatv.hu/portal/. Der tale om kanaler udelukkende med ungarnsk lydsport.

3DV Promo og 3D Sat TV er demokanal med 3D indhold.

Trace Sports HD og Trace Urban HD sender pt. på 11.747 H (SR 27500, FEC 3/4, Modulation DVB-S, QPSK) 16/06/2011.

Sportskanaler

Jeg fandt Real Madrids klub tv kanal Real Madrid TV og Trace Sports HD

Musikkanaler

[singlepic id=1094 w=585 h=330 float=center]

De 2 ungarske musikkanaler Best of Music og Rock TV kan ses gratis på 9 grader øst.
Er du mere til techno, så kan du slå ind på den hollandske DanceTrippin TV

Kanaler i øvrigt

[singlepic id=1095 w= h= float=center]

Fra lilleput staten San Marino finder vi den nye kanal San Marino TV der sender døgnet rundt.

Den noget omstridte kurdiske kanal Roj TV sender også fra 9 øst sammen med Mesopotamia TV (METV) og Newroz.

[singlepic id=1096 w= h= float=center]

Pentagon Channel fra USA sender nyheder og information primært rettet amerikansk millitærfolk, men kanalen sendes ukodet. Dog sker det i NTSC format, som kræver at din boks/tv kan omstilles til dette, for ikke at billederne skal hakke.

Fra Rusland finder vi Look TV som umiddelbart virker til at være om mode og mad.

[singlepic id=1097 w=585 h=452 float=center]

Kinesiske CCTV sender kanaler i flere sprogvarianter og byder også på en dokumentarkanal. Fra Hong Kong kommer der en række TVB kanaler i forskellige programgenrér. Visse er med engelsk lydspor.

Der er også enkelte kanaler fra Pakistan PTV Global og Indien i udbuddet på 9 øst, ligesom der som så ofte findes en række religiøse kanaler fra forskellige dele af verdenen. Fra det afrikanske kontinent finder vi kanal TFM Senegal på fransk og der er også den arabiske kanal ANN – Arab News Network.

Frekvenserne for kanaler i denne artikel

For at spare tid så har jeg valgt ikke at indsætte alle frekvensdataene i denne artikel. Jeg henviser i stedet til oversigten på Kingofsat her

Del på:

Tags: ,

Gemt under:: Gratis Satellit TV