Branche-Nyt

Sådan modtager danskerne tv

Danskernes Aktuelle Tv Adfærd er en årlig undersøgelse, som foretages af TNS Gallup for Branchen ForbrugerElektronik (BFE). Og undersøgelsen viser, at der sker forskydelser i forhold til, hvilken måde danskerne modtager deres tv på.  

2011 tallene viser stabilitet for fællesantenneanlæg, fald for kabel og parabol, og opsving for antenne og fiber/IPTV, men det er fortsat kabel-tv, som er den suverænt foretrukne modtageform.

TV modtageform fordelt på husstande ud:

Fællesantenne 37,9%
(som i praksis typisk er kabel-tv)

Kabel 29,3%

Antenne 19,8%

Parabol 10,6%

Fiber/IPTV 7%

Udsving siden 2008

TV Modtagelse Danmark 2008-2011

Ser vi på grafen over de seneste knapt 4 år, så har kurven bevæget sig i bølger, undtagen 2 steder: Parabol, som går ned, og på fiber/IPTV, som er gået stille og roligt op ad. Godt nok fra næsten 0 til en beskeden andel – men BFE konkluderer, at det nok er værd at holde øje med udviklingen på dette felt.

Nogle husstande bruger flere modtageformer, og kategorien Computer er taget med for at vise anvendelsen. Typisk er dét, at se tv på en computer, en supplerende modtageform, som derfor sjældent er et alternativt til de øvrige modtageformer.

Kilde: BFE

I samme kategori

Back to top button