Premier League tv-rettigheder strider mod EU retten

| tirsdag 04. okt, 2011 11:10 | opdateret 04. okt, 2011 kl. 17:14 | 4 Kommentarer

Der er nu faldet dom i sagen mod den britiske pubejer Karen Murphy, som benyttede et græsk tv-kort fra betalings-tv udbyderen Nova for at vise Premier League fodbold til sine kunder.

Dommen siger blandt andet “National legislation which prohibits the import, sale or use of foreign decoder cards is contrary to the freedom to provide services and cannot be justified either in light of the objective of protecting intellectual property rights or by the objective of encouraging the public to attend football stadiums.”

Dommen fra EU domstolen siger altså at begrænsning eller forbydelse af import af tv-abonnement fra et andet EU land, strider i mod princippet om varernes frie bevægelig indenfor EU. EU domstolen lægger dermed større vægt på dette, end beskyttelsen af rettigheder og eventuel påvirkning af antallet af tilskuere, der vil gå til kampe, der ikke må vises live på britisk tv (16:00 lørdag). 

Dommen er dog lidt mere kompleks i forhold til copyright delen i forhold til kommerciel visning, som pubejerens abonnement ikke var beregnet til. Hvor EU domstolen ikke siger, at live billeder fra kampen er omfattet af copyright, så er der elementer i tv-transmissionen, der er underlagt copyright – som f.eks. indledningssekvenser og tema-musik. Læs mere på http://www.guardian.co.uk/media/2011/oct/04/premier-league-tv-coverage og http://www.guardian.co.uk/media/2011/oct/04/eu-premier-league-ruling?newsfeed=true Dermed kan man ikke som sådan sige at pubejeren har vundet en klar sejr. 

Sagen skal tilbage i High Court i London, der havde sendt den til EU domstolen, før den er endelig. Det ventes dog, at denne følger EU domstolens kendelse.

Læs evt. også mere hos BBC her

Som jeg læser dommen så siger den jo ikke noget om at europæiske tv-udbydere nu skal sælge deres kanaler til alle i EU, men altså at de enkelte EU lande kan ikke lave love der forbyder at importere udstyr eller abonnementer fra et andet EU land. Dermed ændres der som sådan ikke på, at man f.eks. ikke med dansk adresse umiddelbart kan abonnere på f.eks Sky TV fra England, men skal gennem mellemmand. Man overtræder også stadig abonnementbetingelserne ved brug af f.eks. Sky abonnement i Danmark.

Kilde: Broadbandtvnews

facebooktwittergoogle_plusmailrss

Gemt under:: Branche-Nyt

Kommentarer (4)

  1. Palleba2000 siger:

    Dette er et tegn på at det måske er på den rigtige vej til et frit TV marked, og ikke bare for PL-fodbold.

    Dette er i hvert fald en begyndelse…

    MVH
    Palleba

  2. reslfj siger:

    Y E S !

    Så sig ikke at EU altid er dårligt – dette er første skridt til at få mere normal konkurrence på markedet og – må man håbe – mere normale lønninger til sportsfolk.

    Det vil så muligvis betyde flere paraboler.

    Det må vel også betyde, at Boxerkort lovligt kan købes til brug i Slesvig? eller svenske Boxerkort lovligt kan købes og bruges i København?

    Lars :)

  3. admin siger:

    Synes det er svært lige pt. at gennemskue hvor stor betydning dommen har. Som jeg læser det siger dommen jo ikke noget om at europæiske tv-udbydere nu skal sælge deres kanaler til alle i EU, men altså at det ikke kan forbydes private at importere udstyr eller abonnementer fra et andet EU land.

    For dem der skulle være interesseret, så er de officielle dokumenter fra domstolen tilgængelige her:
    http://curia.europa.eu/jurisp/cgi-bin/form.pl?lang=EN&Submit=rechercher&numaff=C-403/08

  4. Bobben siger:

    Hvis det blir lov for pub’er å benytte privat abbonement for offentlig visning av premier league så vil jeg tro det er stor fare for at Premier League vil innføre et total forbud mot offentlig visning i hele Europa. Et slikt forbud er ikke konkurransevridende om det gjelder hele EU.

Klik på den kontotype du vil skrive din kommentar fra

Skriv et svar