Wimbledon 2014 på TV3 Sport 1 og 2
TV3 SPORT byder på tennis i verdensklasse fra den 128. udgave af den prestigefyldte og traditionsrige Grand Slam-turnering Wimbledon, som spilles fra den 23. juni til den 6. juli på The All England Lawn Tennis and Croquet Club i London.
Sidste år skrev Andy Murray historie, da han som den første britiske mand siden 1936 kunne løfte trofæet på Centre Court efter en imponerende sejr over serbiske Novak Djokovic. Han skal naturligvis forsøge at gentage triumfen igen i år.
Den danske tennisstjerne Caroline Wozniacki stiller til start i det stærke felt, hvor hun sidste i år røg ud allerede i 2. runde.
Sådan dækkes Wimbledon 2014 på TV3 Sport kanalerne
TV3 Sport dækker Grand Slam-turneringen intensivt med masser af spændende kampe på både TV3 SPORT 1 og TV3 SPORT 2. Der sendes typisk live dagligt fra kl. 14:00.
I studiet i København er Jes Dorph-Petersen på plads, og han får følgeskab af tenniseksperten Kenneth Carlsen. I London sidder Carsten Sæbye og Tine Scheuer-Larsen klar i kommentatorboksen til at kommentere fra verdens fineste tennisturnering.
Se Wimbledon online
Du kan også følge Wimbledon online på Viaplay.dk