Waoo NytHDTV

Waoo tilføjer DR kanaler i HD 28. februar

Med tre yderligere kanaler i HD-kvalitet bevarer Waoo førerpositionen, som den TV-udbyder, der tilbyder seerne flest HD-kanaler.

Det er kanalerne DR2, DR Ramasjang og DR Ultra, som fra 28. februar sendes i HD-kvalitet, og Jørgen Stensgaard, administrerende direktør i Waoo, glæder sig til, at kanalerne bliver tilgængelige for kunderne.

”I Waoo har vi en strategi om altid at levere bedst mulige billedkvalitet til vores kunder, for de danske TV-seere sætter pris på en høj billedkvalitet. Og nu, hvor DR er klar med HD, er vi glade for at kunne give kunderne det, de gerne vil have. Derfor er det glædeligt, at vi her i februar kan føje yderligere tre HD-kanaler til vores kanaludbud og dermed manifestere vores position som den TV-udbyder i Danmark med flest HD-kanaler,” siger Jørgen Stensgaard.

Waoo-kunder, der har en TV-boks, skal ikke gøre noget for at få de nye HD-kanaler. HD-kanalerne erstatter de tilsvarende SD-varianters plads. Det samme sker for TV-kunder uden boks, hvor langt hovedparten heller ikke skal foretage sig noget. Afhængig af, hvilket TV-apparat, man har, kan det dog være nødvendigt at lave en ny kanalsøgning. De tre SD-varianter vil fortsat være at finde i udbuddet – nu blot på en ny programplads. Waoo fastholder desuden ligeledes kanalerne i deres analoge varianter.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard