StreamingnytBranche-Nyt

TV 2 PLAY rundede 300.000 kunder i 2016

tv2 play enhederTV 2-familien vandt seerandele i 2016, men det var ikke kun TV 2s tv-kanaler, der voksede. Også TV 2s digitale platforme – TV 2 PLAY, tv2.dk og TV 2s apps – kom styrket ud af 2016.

– Den største motor for vækst er abonnementsbaseret digitalt indhold, hvor vi på TV 2 PLAY rundede 300.000 kunder i 2016. Vi har en stærk position med TV 2s livekanaler og et rigt udbud af dansk kvalitetsindhold on demand, hvilket er populært blandt danskerne. Jeg hæfter mig særligt ved, at PLAY-seningen på den store skærm vokser markant – via Chromecast, Apple TV og SmartTV – så TV 2 PLAY er i disse måneder for alvor på vej fra de små skærme og ind på fladskærmen i stuen, siger TV 2s digitale direktør, Anders Blauenfeldt.

Men digital transformation hos TV 2 er naturligvis meget andet end streaming og TV 2 PLAY. Det drejer sig også om helt nye medievaner hos danskerne. I 2016 introduceredes den nye markedsmåling, Dansk Online Index, som giver et nyt og mere præcist billede af det digitale medie-forbrug.

– Kigger vi på vores generelle digitale dækning, når vi dagligt ud til over 800.000 mennesker via tv2.dk og på vores koncernapps. På de store nyhedsdage runder vi 1 million mennesker, og i løbet af en måned er vi i kontakt med omkring 3 millioner danskere på vores egne digitale platforme. Det er resultatet af en målrettet strategisk indsats, hvor vi i 2016 både færdiggjorde et større redesign og en omlægning af indholdet på tv2.dk og herudover arbejdede med en lang række taktiske tiltag, alt fra ny push-strategi på apps til en mere målrettet indsats på video-indhold, der har været med til at skubbe yderligere til væksten i trafikken, siger Anders Blauenfeldt.

Kilde: TV 2

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard