TV-Nyt

Christmas TV – Julemusik døgnet rundt på tv

Christmas TVChristmas TV er en ny tv-kanal som i godt 2 måneder op til jul vil sende julemusikvideoer til juleglade seere og lyttere. Kanalen vil blive finansieret gennem reklamer.

Julen starter på Christmas TV den 12. november og i de 51 dage frem vil kanalen så sende julemusikvideoer døgnet rundt.

Kanalen vil fylde sendefladen med alt fra gamle klassiske jule-hits til nye danske og internationale numre. Kanalen bliver tilbudt gratis, men der vil så være reklamer tre gange i timen.

Julemusik-kanalen bliver distribueret gratis gennem nogle af de største danske tv-distributører som YouSee, Boxer, Waoo! med flere og når dermed ud til over 75 procent af danskerne, da alle seere med grundpakken kan se kanalen.

“Tanken er, at vi tilbyder et bestemt udvalg af sponsorer muligheden for at købe reklametid på kanalen. Indtil videre har vi fået meget positive tilbagemeldinger på konceptet, og for de annoncører, der gerne vil markedsføre sig op til jul, har de her mulighed for at ramme målgruppen meget præcist,” siger Kasper Krüger til Business.dk.

Hvis julemusik-kanalen bliver en succes i år, så kan det blive en tilbagevendende tv-kanal.

”Det er et interessant initiativ at skabe en midlertidig tv-kanal, som kun knytter sig til en bestemt begivenhed eller årstid. Derfor har vi valgt at sige ja tak til at distribuere den på vores Ekstrakanal, som alle YouSee-kunder med et digitalt tv har adgang til. Og så ved vi jo også, at danskerne elsker julemusik i december,” lyder det fra vicedirektør Ulf Lund, YouSee i en pressemeddelelse.

Kilde: Business.dk

Bestil SkyShowtime Premium til halv pris her
reklame-link

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard