YouSee

YouSee lancerer tre nye streamingtilbud

Danskernes medievaner ændrer sig, og vi skelner ikke længere mellem flow-tv og streamet indhold. Derfor giver det god mening, at nogle af de mest populære tv-kanaler nu også udbydes som streamingtjenester, da det giver brugerne mere fleksibilitet og endnu mere indhold med i pakken.

”Hos YouSee vil vi gerne give vores kunder mulighed for at se deres yndlingsprogrammer, når de har tid og lyst. Derfor lancerer vi nu tre streamingtjenester, der hver inkluderer tre tv-kanaler, men har langt mere indhold, end hvis man kun havde tv-kanalerne. Det gør det bl.a. muligt at se flere sæsoner af en aktuel serie eller dokumentarprogrammer udvalgt efter temaer – ikke sendetidspunkt. Det tror jeg, mange kunder vil sætte stor pris på,” siger Jacob Mortensen, tv-direktør i YouSee.

I februar lancerede YouSee som nogle af de første i verden Bland Selv, en tv-pakke med både tv-kanaler og streamingtjenester. Allerede nu kan de se, at to ud af tre vælger en eller flere streamingtjenester, og for tv-direktøren er det afgørende, at man hos YouSee ikke kun frit kan vælge mellem tv og streaming, men også at det er let at skifte begge dele ud efter behov.

”Hver anden dansker har været irriteret over ikke at have adgang til en bestemt tv-kanal, når der var noget, de gerne vil se. Det er dog ikke altid den samme underholdning, der efterspørges i en familie. Derfor kan vores tv-kunder skifte både tv-kanaler og streamingtjenester med et enkelt klik på fjernbetjeningen. Er dine børn den ene måned helt vilde med Ducktales eller Paw Patrol, kan du vælge Disney Channels XTRA eller Nick+, og hvis du måneden efter hellere vil fordybe dig i naturkatastrofer eller programmer om Stephen Hawkins, kan du selvfølgelig vælge National Geographic+,” siger Jacob Mortensen.

”Vi er meget stolte af lanceringen af National Geographic+ hos YouSee. Det styrker vores i forvejen tætte samarbejde. Gennem distribution af National Geographic+ kan vi nu tilbyde vores unikke dokumentarserier og film for et endnu større publikum på tværs af alle platforme.”, siger Hans van Rijn, VD, FNG Nordics.

”Lanceringen understøtter vores mål om at levere ekstraordinære oplevelser til vores samarbejdspartneres abonnenter. National Geographic+ er den stærkeste on demand dokumentar-tjenste i Norden med en blanding af helt nye originalserier som Genius: Picasso med Antonio Banderas, MARS og Vores utrolige planet, samt temabaserede programmer fra National Geographic som f.eks. den prisbelønnede dokumentarfilm Before the Flood med Leonardo DiCaprio, der findes under temaet Klimaforandringer.”, slutter Hans Van Rijn.

Om de tre nye streamingtjenester 

National Geographic+ inkluderer tv-kanalerne:

  • National Geographic
  • Nat Geo Wild
  • Nat Geo People

Med National Geographic+ kan man udforske alle dele af vores historie, natur og univers gennem et stort udvalg af dokumentarer og serier fra verdens største faktuelle brand.

Disney Channels XTRA inkluderer tv-kanalerne:

  • Disney Channel
  • Disney XD
  • Disney Junior

Tjenesten giver adgang til de bedste serier og programmer fra de tre Disney-kanaler og giver en gang imellem eksklusiv adgang til seriepremierer, inden de vises på kanalerne.

Nick+ inkluderer tv-kanalerne:

  • Nickelodeon
  • Nick Jr.
  • NickToons

Her vil man bl.a. kunne se serier som Paw Patrol, ICarly, Dora Udforskeren og Avatar.

Kilde: YouSee presse og National Geographic presse

Få 12 måneder til 8 måneders pris - Spar over 33% rabat på årsabonnement! SkyShowtimeAnnonce

I samme kategori

Back to top button