Branche-Nyt

Waoo!’s kundetal vokser 37 pct. på et år

waoo logoKun godt et år efter Waoo!’s lancering som nyt mærke er kundetallet vokset med 37 procent. Alene i årets tredje kvartal fik Waoo! 15.000 nye kunder. Dermed nåede det samlede antal kunder til Waoo!’s lynhurtige fiberinternet op på 185.000 den 30. september.

”Kunderne har taget godt imod os. Vi har haft en kraftig vækst og fået 37 procent flere kunder, siden vi lancerede Waoo! den sjette september sidste år. Og det er vel at mærke sket i et strømliningsår, hvor vi har integreret tre selskaber og introduceret nye produkter på tværs af de 15 lokale energiselskaber, som ejer os,” siger Anders Christjansen, administrerende direktør i Waoo!

Selskaberne, der er integreret, er Profiber, Smile Content og Dansk Bredbånd. Der er både sket en organisatorisk tilpasning og en strømlining af den tekniske opsætning af de 15 energiselskabers mange forskellige fibernet.

”Væksten i Waoo!’s kundetal er fortsat ind i årets fjerde kvartal. Vi glæder os til, at vi kan gøre kundetallet for hele 2011 op. Vi er ved at være godt igennem strømliningen af selskabet, og det er vores mål at blive branchens førende selskab. Det var et skridt på vejen, da vi den 18. august indførte hastighedsgaranti på fiberbredbånd, hvor Waoo! fjernede de forbehold, der på det meste af bredbåndsmarkedet betyder, at kunderne får en betydelig lavere hastighed, end den hastighed de har købt. Vi synes ikke, at forbrugerne kan være tjent med ofte kun at få under halvdelen af, hvad de betaler for,” siger Anders Christjansen.

Waoo!’s kunder på fiberbredbånd og tv er først og fremmest typiske danske kernefamilier, der bor i parcelhus i Jylland, på Fyn eller på Sjælland uden for Nordsjælland og Storkøbenhavn, samt på Lolland, Falster og øerne. Det er her, energiselskaberne bag Waoo!-alliancen har deres forsyningsområder.

Kilde: Waoo! presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard