VM Atletik på DR3 og Eurosport fra lørdag den 10. august
VM i atletik er lige rundt om hjørnet. Mesterskabet afvikles i Moskva i Rusland fra lørdag den 10. august til søndag den 18. august. DRs TV-kanal DR3 sender direkte fra begivenhederne alle dage.
Der er ikke den store grund til at nærlæse tv-programmet, før VM i atletik starter førstkommende lørdag. DR3 og Eurosport sender nemlig stort set alt direkte fra Moskva. Lørdag kl. 7.30 (Moskva-tid 9.30) starter transmissionerne med kvindernes kvalifikation i diskoskast, og så går det ellers bare løs med ypperlig atletik ni dage i træk. Der er to danske deltagere nemlig Rasmus Wejnold Jørgensen (Stangspring) og Nick Ekelund-Arenander (400 meter).
Da Moskva er to timer foran, slutter aftenprogrammet typisk lige før klokken 20. Bemærk, at onsdag d. 14. august er der kun et formiddagsprogram, mens den sidste finaleweekend foregår om eftermiddagen.
100 meter finalen for herrer løbes søndag aften kl. 19:50. Du kan se alle tidspunkter for de enkelte discipliner her
For DR3 kommenterer Henrik Liniger & Christian Munk Petersen mens Jacob Gliese og Jens Barslev sidder bag mikrofonerne på Eurosport.
Kilde: DR og dansk-atletik.dk